Fantastisk nyt: Danmarks stjerne klar til EM

Landstræneren tilføjer Stine Jørgensen til den trup, der rejser til EM. Dermed består truppen af 17 spillere

Stine Jørgensen er blevet tilføjet til den trup, der rejser til EM. Foto: Claus Fisker.
Stine Jørgensen er blevet tilføjet til den trup, der rejser til EM. Foto: Claus Fisker.

Stine Jørgensen bliver klar til EM-slutrunden og er udtaget til Danmarks udvidede trup på 17 spillere, oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF).

Efter en god træningsuge i Danmark og Norge er Stine Jørgensen vurderet klar til at deltage ved EM i Frankrig på lige fod med de øvrige spillere.

Dermed bliver EM-truppen først skåret ned til 16 spillere ved det tekniske møde inden første kamp, som spilles på fredag.

- Stine har i løbet af sidste uge både trænet med vores fysiske stab og haft to træninger med holdet, hvor hun har været fuldt med.

- I dag (mandag, red.) er hun så blevet undersøgt hjemme i klubben, og meldingen herfra er også positiv, siger Klavs Bruun Jørgensen til forbundets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet...

Stine Jørgensen er blevet undersøgt grundigt, og er til rådighed ved det kommende EM. Foto: Ernst van Norde.
Stine Jørgensen er blevet undersøgt grundigt, og er til rådighed ved det kommende EM. Foto: Ernst van Norde.

Han roser Odense Håndbold efter et fremragende genoptræningsforløb for landsholdsanføreren, der har gjort store fremskridt i den seneste tid.

- Derfor forventer vi, at Stine kan glide ind i træningen på lige fod med de andre i løbet af denne uge og dermed også være i spil til kampene, siger landstræneren.

Danmark flyver til Nantes i Frankrig tirsdag ved middagstid. Herefter står den på et par dages træning, inden Danmark åbner EM med naboopgøret mod Sverige på fredag.

Danmarks EM-trup

* Målvogtere: Sandra Toft, Althea Reinhardt.

* Stregspillere: Stine Bodholt, Kathrine Heindahl, Sarah Iversen.

* Fløjspillere: Trine Østergaard, Mathilde Hylleberg, Lærke Nolsøe, Fie Woller.

* Bagspillere: Kristina Jørgensen, Anne Mette Hansen, Stine Jørgensen, Nadia Offendal, Lotte Grigel, Mie Højlund, Mette Tranborg, Anne Cecilie la Cour.

Se også: EM-skytter har kun ét problem: De rammer ikke

Se også: Fjeld-tabere: Store smæk til danske piger

Se også: Pinligt kvarter: Det var rystende, Danmark

4 kommentarer
Vis kommentarer