Der var aldrig den mindste antydning af spænding om resultatet, da de danske håndbold-herrer knuste DR Congo med 39-19.
Landstræner Nikolaj Jakobsen valgte at holde stjernerne Mikkel Hansen og Niklas Landin på bænken i hele opgøret, mens andre greb chancen.
Ikke mindst den VM-debuterende målmand, Emil Nielsen, der med adskillige fine redninger viste, at han kan blive en dansk VM-trumf længere fremme i turneringen.
Læs de danske karakterer her.
Karakterer Danmark-Congo
Niklas Landin
Kom ikke på banen.
DHF
Emil Nielsen
Så fik målmanden fra Nantes sin VM-debut. Han udstrålede stor ro og havde mange fine redninger. Flot kamp.
DHF
Magnus Landin
I fraværet af Emil Jakobsen er der masser af spilletid til unge Landin. Han gør det fortrinligt i forsvaret på flere pladser.
DHF
Anders Zachariassen
Fik chancen fra anden halvlegs begyndelse i rollen som forsvarets styrmand. Det så ganske solidt ud.
DHF
Magnus Saugstrup
Det er en solid karl i den danske defensiv. Glimrende arbejde, og han er også et aktiv i angrebet med flere scoringer.
DHF
Lasse Svan
Delte spilletiden med Johan Hansen og gjorde det solidt i begge ender af banen. Spiller med stor erfaring.
DHF
Henrik Møllgaard
Bandt forsvaret flot sammen i første halvleg. Der er maser af udstråling omkring ham, og han dirigerer flot defensiven.
DHF
Mads Mensah Larsen
Sad på bænken hele første halvleg og virkede ikke helt skarp, da han kom ind efter pausen. Flere tekniske fejl.
DHF
Mikkel Hansen
Blev sparet.
DHF
Morten Olsen
Han hyggede sig gevaldig i rollen som playmaker. Satte spillet flot op og havde selv finurlige afslutninger.
DHF
Johan Hansen
Kampens danske spiller. Scorede på alle sine muligheder og viste sig også som en sikker straffekastskytte.
DHF
Lasse Andersson
Fremragende forsvarsarbejde. Han har gjort livet lidt lettere for Nikolaj Jacobsen, som har savnet Rasmus Lauge.
DHF
Nikolaj Øris
Fik hele anden halvleg og var længe usynlig. Fik vist sig frem mod slutningen med et par kasser.
DHF
Jacob Holm
Det er ikke alt der glimter, men der sker altså noget, når han sætter i fart. Et vigtigt våben i en lang turnering.
DHF
Mathias Gidsel
Hans sammenspil med klubkammeraten, Morten Olsen, var en nydelse. Gidsel har tilført holdet en masse fart og kraft.
DHF
Simon Hald
Satte et fint aftryk defensivt i første halvleg. Blev sparet til de kommende opgaver efter pausen.
DHF
Nikolaj Jacobsen
Spillede bredt og brugte sine ressourcer fornuftigt. Opgaven blev taget alvorligt og sejren kørt sikkert i hus.
DHF
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.