Farvel, farvel og farvel

Skjern fik ramt på KIF Kolding København

Skjern fik skovlen under KIF Kolding København. (Foto: Anders Brohus)
Skjern fik skovlen under KIF Kolding København. (Foto: Anders Brohus)

KIF Kolding København-Skjern 23-26:

KIF Kolding København er blevet en farvelklub.

Først Champions League, så cheftræner Aron Kristjansson efter sæsonen og nu pokaltitelforsvaret.

Altsammen indenfor seks dage.

Se også: Landsholdsback er klar: Bluffede med Kasper

Det var Skjern, som med en flot 2. halvleg vendte opgøret og sendte KIF Kolding København ud i krise.

Andet ord dækker ikke, hvad Hele Danmarks håndboldhold har gennemlevet den seneste uge.

Skjern fik med sejren endeligt ramt på arvefjenden, som ellers var ved at gør det til en vane at snyde de ambitiøse vestjyder.

Det var den tidligere Kolding-spiller, Lasse Mikkelsen, som lukkede og slukkede sine tidligere holdkammeraters drømme om at genvinde pokalen, da han modsat holdkammeraterne var i stand til at overliste den indskiftede Marcus Cleverly.

Se også: KIF dropper træneren to år før tid

Trods bagud med fire mål ved pausen fik Skjern hurtigt fat i KIF Kolding København og modsat 1. halvleg bed vestjyderne sig fast.

Det var også Lasse Mikkelsen, som midt i 2. halvleg satte Skjern på sejrskurs.

Igennem hele 1. halvleg var KIF Kolding København i stand til at trække fra, når Skjern nærmede sig bagfra.

KIF Kolding København havde forsvarsspecialist, Lars Jørgensen omklædt uden at bruge ham, mens stortalentet, Lasse Andersson sad på første række på tilskuerpladserne bag bænken

Hos Skjern dukkede den skadede landsholdsback, Kasper Søndergaard først op til indløbet. Selv om denne var klædt om, kom denne ikke i kamp, da både Henrik Møllgaard og Lasse Mikkelsen vikarierede flot på pladsen, så der var ingen grund til at tage en chance.

 Se også: Her er Dalmoses nye job

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere