FCM skudt i sænk i Aarhus

Midtjylland kom under beskydning i Aarhus

Århus-Midtjylland 29-27:

Der var vistnok noget med fem skud for en flad 10'er, og det var i hvert fald et tilbud, som Århus-skytterne straks valgte at benytte sig af.

Efter ikke at have løsnet ret mange skud mod GOG i sidste uge, var skuddag i aftenens kamp mod HC Midtjylland, der endte med en Århus-sejr på 29-27.

21 af målene blev plaffet ind af skytterne.

Se også: Ligatopscorer forstærker danske håndboldkvinder

Skudilden var efter ordre fra træner Erik Veje Rasmussen.

- Jeg vil hellere se dem brænde end spille sidelæns, sagde Erik Veje Rasmussen før kampen.

Anført af den tidligere landsholdsskytte, Rune Ohm blev der skudt igennem, Venstrehåndsskytten tog over, efter at Torben Petersen havde indledt festen med Århus' fire første mål, og Rune Ohm scorede i alt 11 gange i den målrige kamp.

Med sejren fik hjemmeholdet vasket pletten fra den pinlige kamp i GOG og stoppet midtjyderne, inden holdet fra Herning kom alt for godt i gang.

Se også: Skjern-keeper: Vi viste et sindssygt højt niveau

Gæsternes værste modstander var den tidligere holdkammerat, Jens Fredsgaard, der i målet havde en række flotte redninger på vigtige tidspunkter, så Midtjylland nåede kun op at ånde Århus i nakken.

Det var først meget sent, at en anden veteran, eks-landsholdsspiller Henrik Hansen fik lukket kampen med målet til 29-27.

Forinden havde tilskuerne været igennem nogle lange minutter med en række kæmpe afbrændere, der havde den virkning, at ingen forlod Ceres Arena før slutsignalet havde lydt.

 Se også: De danske mestre blev ædt af Nikolajs løver

2 kommentarer
Vis kommentarer