Fin EM-lodtrækning til danske håndboldkvinder

Kommende landstræner Klavs Bruun Jørgensen er tilfreds med Rusland, Tyrkiet og Portugal som modstandere

De danske håndboldkvinder kan forventeligt slå Tyrkiet og Portugal i bestræbelserne på at nå EM i 2016. (Foto: Lars Poulsen)
De danske håndboldkvinder kan forventeligt slå Tyrkiet og Portugal i bestræbelserne på at nå EM i 2016. (Foto: Lars Poulsen)

Det danske kvindelandshold i håndbold får en overkommelig vej til EM i Sverige i 2016.

Ved torsdagens lodtrækning i Kristianstad blev det klart, at Danmark skal møde Rusland, Tyrkiet og Portugal i kvalifikationspuljen, hvorfra de to bedste går videre til slutrunden.

- Det bør kaste en slutrundeplads af sig, siger den kommende landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Han forventer ikke overraskende, at Rusland bliver den største sten på vejen mod en topplacering i puljen.

- Jeg er glad for, at vi skal møde Rusland. Det kan ikke undgå at blive nogle gode kampe på et meget højt niveau. Og den slags kan jo kun skærpe interessen for holdet, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Se også: Her er Viborgs nye træner

Både Portugal og Tyrkiet hører til de hold, et dansk landshold bør kunne besejre både ude og hjemme.

- Jeg kender ikke så meget til portugisisk kvindehåndbold, men jeg vil mene, at vi med vores selvforståelse og respekt for egen kunnen skal kunne slå dem klart.

- Det samme kan siges om tyrkerne, selv om jeg godt ved, at de tidligere har gjort det respektabelt internationalt og på trods af at jeg også godt er klar over, at deres to store profiler Yeliz Özel og Serpil Iskenderoglu stadig er aktive.

- Men det bør ikke kunne slå os ud af kurs, mener Klavs Bruun Jørgensen.

Se også: Burgaard skadet i slem øretæve

Ud over de to bedste fra hver af de syv kvalifikationspuljer går også den bedste af de syv treere videre til slutrunden. Den 16. og sidste deltager bliver værtsnationen Sverige.

Kvalifikationen starter med to kampe i oktober 2015 og fortsætter med to kampe i marts 2016. De sidste runder spilles i juni 2016.

EM bliver afviklet i perioden fra den 4.- til 18. december 2016.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere