Annonce:
Annonce:

Før DM-finale: Hovsa, jeg er da vist gravid!

Ana Vojcic måtte melde afbud til kampen om DM-guldet på grund af lykkelige omstændigheder – men FCM havde heller ikke brug for hende. Sabine Englert stod en brand-kamp

FCM-målmand Ana Vojcic måtte melde fra til DM-finlan, fordi hun var gravid (Foto: Aleksandar Djorovic)
FCM-målmand Ana Vojcic måtte melde fra til DM-finlan, fordi hun var gravid (Foto: Aleksandar Djorovic)
Annonce:
Følg Håndbold

IKAST (Ekstra Bladet): Helle Thomsen sagde det allerede for en uge siden, da de midtjyske ulve havde skambidt Viborg 29-20 og spillet sig endegyldigt i finalen mod Team Esbjerg:

- De to finale-kampe kan blive en regulær keeper-duel!

Så kan man vist roligt sige, at det må have været noget af en streg i regningen, at hendes anden-målmand op til den første DM-finalekamp kunne afsløre, at hun måtte melde afbud – på grund af graviditet!

Ana Vojcic er faktisk ligaens suverænt topscorer, når det gælder parade-procent: Imponerende 45! Det hører naturligvis med til historien, at hun ikke er i nærheden af at have stået så mange minutter som det tyske førstevalg Sabine Englert.

Nu er såvel sæsonen som håndbold-karrieren forbi for den 36-årige serber, der med lidt dygtighed og held i sprøjten på torsdag i Esbjerg kan takke af med et dansk mesterskab.

Ana Vojcic i aktion (Foto: Gregers Tycho)
Ana Vojcic i aktion (Foto: Gregers Tycho)
 

Annonce:

Hun kunne i hvert fald tage plads på stolerækkerne bag den midtjyske bænk og konstatere, at hun ikke var savnet i den første kamp om årets DM-titel. Tyske Sabine Englert stod ganske enkelt fremragende, da hun-ulvene gav sig selv et fornuftigt resultat at slæbe med til Vestkysten Kristi Himmelfartsdag.

20-17 til hjemmeholdet fortæller alt om den kamp, hvor Emily Stang Sando vandt keeper-duellen i første halvleg – og Sabine Englert i den grad rev paraderne ud af ærmerne efter pausen, hvor den norske kollega blot nåede to redninger. Den sidste i kampens døende sekund på et over-optimistisk og desperat langskud.

Sabine Englert nåede en officiel redningsprocent på imponerende 52 for 16 parader på 31 forsøg – Ekstra Bladet har faktisk noteret hende for yderligere én. Emily Stang Sando måtte ’nøjes’ med 43 pct. for 12 blokerede skud af 28 i alt.

Annonce:

FC Midtjylland slog et lille hul efter pausen i den målfatige affære, gik på plus fire og havde flere muligheder for at øge til fem – men Team Esbjerg fik tre sekunder før tid reduceret forspringet til tre på et kasse af Ulrika Toft Hansen, og den scoring kan i bogstaveligste forstand vise sig at blive guld værd på torsdag.

Der er lagt op til en ny hæsblæsende affære. De to hold mødtes også sidste år i DM-finalerne med samme kamp-rækkefølge, og da tabte Esbjerg med én i Ikast – men var kun i stand til at få uafgjort hjemme og tabte guldet på gulvet.

Estavana Polman i duel med Trine Østergaard (Foto: Astrid Dalum)
Estavana Polman i duel med Trine Østergaard (Foto: Astrid Dalum)

Laura van der Heijden i duel med Sabina Jacobsen i dagens kamp (Foto: Astrid Dalum)
Laura van der Heijden i duel med Sabina Jacobsen i dagens kamp (Foto: Astrid Dalum)

Vil du endnu tættere på Esbjergs Estavana Polman, så kan du læse mere her:
Tæt på Esbjergs Estavana: Klar til at myrde for holdet

Derfor er Rafael van der Vaart i Esbjerg

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: