Sådan må en ankel bare ikke vende!
Der var spillet bare otte minutter af søndagens Bundesliga-kamp mellem THW Kiel og HSV Hamburg, da Sander Sagosen faldt om på banen.
Det stod omgående klart, at den norske stjerne var voldsomme smerter, og tv-billederne viste, at han tog sig til skinnebenet, mens han blev tilset af Kiel-lægen.
Det var dog venstre ankel, den var gal med.
Den var knækket fuldstændig rundt i den falske retning, mens han afleverede bolden til en holdkammerat.
Efter at være blevet undersøgt på hospitalet står det nu klart, at Sagosen har brækket anklen og står foran en pause på seks til otte måneder. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Dermed går han glip af Final4, der afvikles om to uger i Köln, hvor Kiel møder Barcelona, mens Veszprém og Vive Kielce mødes i den anden.
Kampen mod Hamburg blev i øvrigt vundet af Kiel-kollegaerne med 29-22.
Casper U. Mortensen blev topscorer med ti scoringer, mens Magnus Landin scorede fem for Kiel. Niklas Landin sluttede med en redningsprocent på 33 for Kiel.
Mesterskabet kan storklubben fra nord ikke nå. Det har Magdeburg netop sikret sig.
--------- SPLIT ELEMENT ---------