Forsinket landstræner nåede ikke lodtrækning

Gudmundurs dom: EM-puljen er ok, men mellemrunden bliver hård

Landstræner Gudmundur Gudmundsson nåede ikke frem til EM-lodtrækning på grund af flyforsinkelse og trafikkaos (Foto: Lars Poulsen)
Landstræner Gudmundur Gudmundsson nåede ikke frem til EM-lodtrækning på grund af flyforsinkelse og trafikkaos (Foto: Lars Poulsen)

Håndboldlandstræner Gudmundur Gudmundsson nåede aldrig frem til dagens EM-lodtrækning i ICE Congress Centre i Krakow.

Det var ikke kun fordi,  flyet fra København var forsinket, men i Krakow bygges der en ny terminal til bl. a. EM-finalen i håndbold, så der er både kaos indenfor og udenfor på vejene til lufthavnen.

Så Gudmundur Gudmundssons plads blandt de andre landstrænere stod tom, da seancen gik i gang med bl. a. Mads Mensah i rollen som lykkens gudinde.

Se også: Overkommelig dansk EM-lodtrækning

Danmark skal i den indledende gruppe i Gdansk møde Ungarn, Rusland og Montenegro, mens tre af følgende fire lande, Spanien, Sverige, Tyskland og Slovenien venter i mellemrunden i Wroclaw.

- Min erfaring fra VM Qatar er, at Danmark bliver bedre og bedre, som slutrunden skrider frem, trøster Gudmundur Gudmundsson sig med.

- Puljen er ok, men mellemrunden bliver meget hård.

- Ungarn er i fremgang, Rusland er efter trænerskiftet en 'ubekendt modstander', mens jeg er blank på Montenegro, som jeg ikke har set.

- Landene i mellemrunden er alle meget svære modstandere, som bekræfter, at EM er den hårdeste af alle turneringer, siger Gudmundur Gudmundsson, der ikke kun er kommet til  Polen for at være gæst til EM-lodtrækning.

Se også: EM-lodtrækning i dag: Her er Danmarks drømmepulje

Søndag skal et dansk udviklingslandshold møde Polens VM-bronzevindere i Krakow, og det danske hold har i sidste øjeblik fået afbud fra Tvis Holstebros snart forhenværende skarpskytte, Michael Damgaard, der ikke nåede at blive klar efter sin alvorlige fingerskade.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere