Forsvaret sender F-16-fly i luften for at følge guldholdet

Det danske håndboldlandshold får følgeskab af to F-16-fly, når de mandag flyver fra Karup til København.

Se hele hyldesten af de danske håndboldherrer i videoen. Video: Morten Ildal

To F-16-fly vil følge de danske håndboldherrer fra Karup i Midtjylland til København, hvor de mandag bliver hyldet på rådhuset ovenpå søndagens VM-guld.

Det oplyser Forsvaret mandag eftermiddag på sin hjemmeside.

- Forsvarets medarbejdere er ligesom resten af befolkningen stolte over den store præstation.

- Vi vil gerne sige tillykke på vores måde, siger Anders Rex, der er chef for Flyverkommandoen til Forsvarets hjemmeside.

Søndag vandt Danmark VM-finalen i Herning med 31-22 over Norge. Det var første gang, at de danske håndboldherrer gik hele vejen ved et VM.

Spillerne blev efterfølgende fejret i Herning til langt ud på natten, og fra klokken 17 fortsætter hyldesten på Københavns Rådhus.

Forsvaret oplyser, at de to F-16-fly, der følger landsholdet, alligevel skal på vingerne for at træne.

- I dag træner vi derfor at identificere, inspicere, følge og filme flyet. Så flyvningen giver mening på flere måder, siger Anders Rex.

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere