Fortryder ikke markant udtalelse

Klavs Bruun Jørgensen fortryder ikke sine udtalelser om at ville gå, hvis Danmark ikke nåede videre ved VM 

Klavs Bruun Jørgensen siger, han ikke klamrer sig til taburetten. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Klavs Bruun Jørgensen siger, han ikke klamrer sig til taburetten. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

KUMAMOTO (Ekstra Bladet): Da Danmark slog Frankrig fredag i Kumamoto og kom videre til mellemrunden, blev der samtidig for en stund skabt ro om Klavs Bruun Jørgensens job som landstræner.

Han havde selv åbnet ballet, da han tilbage i september ved landsholdets samling i Vejle sagde til Ekstra Bladet:

- Jeg kan ikke forestille mig - hvis vi ikke kommer videre fra puljen - at du ser mig være landstræner efter det.

Nu er Danmark videre, men Klavs Bruun fortryder på ingen måde sine udtalelser.   

- Det har fyldt mindre for mig, end det har gjort for jer i pressen. Det er helt sikkert. Jeg har taget det meget stille og roligt.

- Kunne du have gjort alvor af det?

- Nu er vi nået så langt i den her turnering, så nu giver det ikke mening at snakke om det, men jeg vil have det fuldstændig på samme måde, når vi står i den næste turnering. Hvis jeg ikke har en fornemmelse af, at jeg kan flytte det her hold, så skal jeg ikke være her.

- Jeg kommer ikke til at klamre mig til en taburet, bare fordi jeg har en løn og et job, og fordi det er mageligt at kunne sidde hjemme i Virum, og ikke skal flytte mig til Jylland for at have et eller andet herretrænerjob eller kvindetrænerjob.

- Sådan kommer jeg aldrig til at gribe det her job an. Hvis jeg får en fornemmelse af, at spillerne begynder at miste troen, så skal jeg heller ikke være her. Det er bare ikke mig.

- Men jeg er er stolt af den udvikling, holdet har været i. De har vist masser af mod og har fået skudt brystet længere frem, siger Klavs Bruun, inden den går løs mod Norge søndag.

Artiklen fortsætter under billedet...

Klavs Bruun er stolt af holdets udvikling. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Klavs Bruun er stolt af holdets udvikling. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
 

Og nordmændene har han kigget an.

- Der er ikke noget nyt ved Norge. Det er et kompakt 6:0-forsvar med nogle store folk, som dækker godt op inde i midten. De har en god målmand, og så kommer det her kontraspil, som de kendt for, og som de virkelig er skarpe på. De satser også 100 procent på det.

- For os bliver det lidt samme recept som mod Frankrig. Det bliver svært at lave mål, og vi ved, vi skal hjem, lige så snart vi har afsluttet. Mod Frankrig blev det afgørende, at vi ikke gav noget væk i kontrafasen, og det bliver det i den grad også mod Norge.

- Har du regnet på, hvor mange point i skal have for at nå en semifinale?

- Det giver sig selv. Det er højst sandsynligt et krav, at vi skal vinde alle tre kampe i mellemrunden, men vi tager en kamp ad gangen, siger landstræneren.

Det danske forsvar var en mur. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Jan Jensen - 6. dec. 2019 - kl. 15:56 Danmark viste formatet

Se også: Sidste chance for Klavs Bruun

Der var god grund til at juble for Super Sandra! Danmark er videre til mellemrunden! Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 6. dec. 2019 - kl. 18:18 - Så blev de hakket ned!

Er Trine Østergaard i en anden verden lige her? Vi tror det. Her jubler hun sammen med Line Haugsted og Mie Højlund med ryggen til. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 6. dec. 2019 - kl. 20:33 Tudeprinsesser: Begyndte at græde inden kampen var slut

3 kommentarer
Vis kommentarer