Annonce:
Annonce:

Frankrig indleder EM med sikker sejr over Kroatien

Frankrig, Sverige og Norge fik alle en god start på håndbold-EM med komfortable sejre. Værten Ungarn skuffede

Der var drama undervejs, da Frankrig åbnede EM med sejr over Kroatien. Foto: Ognen Teofilovski/Reuters
Der var drama undervejs, da Frankrig åbnede EM med sejr over Kroatien. Foto: Ognen Teofilovski/Reuters
Annonce:
Følg Håndbold

Frankrigs forsvarende olympiske mestre fik torsdag aften en god start på herrernes håndbold-EM.

I opgøret mod Kroatien, der i en årrække har været en lækkerbisken i international herrehåndbold, sejrede Frankrig med 27-22 i gruppe C, hvor Serbien tidligere torsdag slog Ukraine.

Frankrig havde overhånden fra start til slut, og sejren kom aldrig i fare.

Frankrig var flyvende fra start og var foran med 7-2, inden de første ni minutter var rundet.

Kroatien var ramt af en del afbud, og af coronamæssige årsager måtte de to profilerede playmakere Domagoj Duvnjak og Luka Cindric fra henholdsvis THW Kiel og Barcelona blandt andet stå over.

Alligevel arbejdede Kroatien sig ind i kampen, og halvvejs var holdet blot bagud med spiselige 11-13.

Annonce:

I store dele af anden halvleg vekslede Frankrigs føringer på mellem tre og fire mål, og da Kroatien fik færten af at komme tilbage ved 19-21, blev holdet ramt af en udvisning, så Frankrig igen kunne bygge på føringen.

Kampen blev reelt afgjort, da Frankrig med fem minutter tilbage kom foran med 25-20, og sejren endte da også på fem måls margin.

Andre EM-medaljekandidater som Sverige og Norge indledte også turneringen med sejre.

I gruppe E sejrede Sverige med 30-18 over Bosnien-Hercegovina efter 17-11 ved pausen.

Tidligt i kampen skabte svenskerne et hul, som bosnierne aldrig var i nærheden af at lukke.

Slovakiet hang på lidt længere mod Norge. Slovakkerne vendte 0-3 til 8-7, men derfra var Norge bedst og gik til pause med føringen 15-11.

Norge trak yderligere fra efter pausen og vandt med 35-25.

Ungarns værter, som regnes blandt turneringens outsidere, fik derimod en forfærdelig start på turneringen.

Holdet var storfavorit mod Holland, men måtte se sig slået med 28-31 i gruppe B.

FAKTA: Danmark fik sin dårligste EM-placering i 2020

For to år siden endte Danmarks håndboldlandshold med sin dårligste placering ved et EM, når man fraregner 1998, hvor holdet ikke var kvalificeret.

To gange er det blevet til guld.

Her er listen over de danske præstationer ved EM:

2020: Danmark blev nummer 13.

2018: Danmark blev nummer 4.

2016: Danmark blev nummer 6.

2014: Danmark tog sølv.

2012: Danmark vandt guld.

2010: Danmark blev nummer 5.

2008: Danmark vandt guld.

2006: Danmark tog bronze.

2004: Danmark tog bronze.

2002: Danmark tog bronze.

2000: Danmark blev nummer 10.

1998: Danmark kvalificerede sig ikke til slutrunden.

1996: Danmark blev nummer 12.

1994: Danmark blev nummer 4.

Kilde: Det Europæiske Håndboldforbund (EHF).

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: