Frankrig siger god for René Tofts albueskinne

René Toft Hansen må gerne deltage i en eventuel kamp mellem Danmark og Frankrig ved VM i håndbold

René Toft Hansen har fået lov af Frankrig til at spille mod VM-værterne i en eventuel kamp. Foto: Polfoto.
René Toft Hansen har fået lov af Frankrig til at spille mod VM-værterne i en eventuel kamp. Foto: Polfoto.

Den danske forsvarskæmpe og stregspiller René Toft Hansen kan også deltage i en eventuel kamp mod Frankrig ved VM i håndbold.

Frankrig har således sagt god for, at René Toft Hansen kan stille op med sin albueskinne i et eventuelt møde mellem de to nationer.

Det oplyser generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund (DHF) Morten Stig Christensen til DR Sporten.

Et møde mellem de to lande kan meget vel blive en realitet i en eventuel finale, da de begge ligger lunt til at vinde deres respektive grupper.

Det Internationale Håndboldforbund, IHF, forbød i første omgang René Toft at spille med skinnen.

Siden gav IHF dog en dispensation med det forbehold, at Danmarks enkelte modstandere skulle sige god for det.

Foreløbig har DHF fået accept fra de øvrige hold i den indledende pulje, og søndag stod det klart, at også Tyskland er indstillet på at spille mod René Toft og hans albueskinne.

René Toft var ikke med, da Danmark indledte VM med sejren over Argentina. Men han var med til at slå både Egypten og Sverige.

Onsdag spiller Danmark sin næste kamp mod Bahrain.

Se også: VM-gyser med undertoner: Helt i skoven, svenskere!

Se også: Bitre svenskere: To dommerfejl afgjorde kampen

Se også: Mikkel Hansen om forskrækkelse: Næste gang ryger vi ud

Danmarks helt store stjernespiller Mikkel Hansen i testkampen mod Egypten. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Den store stjernekrig: De bliver VM’s vindere og tabere

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere