Fransk VM-bet: Brud i læggen sender Karabatic ud af VM

Luka Karabatic har pådraget sig et brud i læggen og er færdig ved VM efter bare to kampe

Foto: AP
Foto: AP

VM på hjemmebane blev alt andet end en god oplevelse for den franske håndboldspiller Luka Karabatic.

Efter seks minutter i Frankrigs anden kamp - fredagens kamp mod Japan - måtte Karabatic udgå skadet. Nu står det klart, at han ikke kommer tilbage på banen under mesterskabet.

Den franske avis L'Equipe skriver, at han har pådraget sig et brud i læggen og er ude af VM.

Selv om Luka Karabatic ikke er på samme niveau som sin storebror, verdensklassespilleren Nikola Karabatic, er han en vigtig brik i Frankrigs forsvar.

Til daglig spiller Luka Karabatic i Paris Saint-Germain med blandt andre Mikkel Hansen, Henrik Møllgaard og sin storebror.

Frankrigs næste kamp er søndag mod Norge.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere