Franske spillere undrer sig over Danmark

Louise Burgaard mener, Frankrig har genvundet respekten for Danmark, efter de for et par år siden grinede lidt i krogene

Louise Burgaard har spillet stort hidtil under dette VM - nu skal hun op mod Frankrig, hvor hun spiller til daglig. Foto: Lars Poulsen
Louise Burgaard har spillet stort hidtil under dette VM - nu skal hun op mod Frankrig, hvor hun spiller til daglig. Foto: Lars Poulsen
Følg Håndbold

BARCELONA (Ekstra Bladet): Respekten er ved at være gensidig – igen. Indtil for nylig har Frankrig ofte gjort det onde ved Danmark ved eksempelvis talrige Golden League-turneringer, og nu gider Frankrig i øvrigt slet ikke det samarbejde længere.

Men for to år siden sendte et desperat dansk landshold – der skulle bruge en sejr – Frankrig ud af VM efter gruppespillet og over til en ydmygende tjans i President’s Cup, og dén sved!

Men det gør det til gengæld også stadig, at Danmark i 2016 trods hjemmebane ikke formåede at kvalificere sig til OL. Klavs Bruun Jørgensen ville dække offensivt, det endte i resultatmæssig katastrofe og et nederlag på syv til Rumænien i første kamp, og så var den OL-kval stort set hældt i kloakken.

Den så de på afstand i Metz og omegn, hvor Louise Burgaard nu spiller.

- Hvordan opfatter dine franske holdkammerater i Metz det danske landshold?

- Jeg tror, de har stor respekt for Sandra Toft, som jo tog pynten af os i den franske finale sidste år. Tidligere har de – ikke sådan gjort grin med os – men spurgt: Hvad er det egentlig, I laver?

Fortæller Louise Burgaard.

- Lige pludselig praktiserede vi for et par år siden et kæmpe offensivt forsvar, og det var vi hverken vant til eller i stand til. Nu tror jeg faktisk, de har fået en enorm respekt for os, og den bør de også have, efter vi slog dem for to  år siden og spillede lige op med dem sidste år. Jeg håber og tror, at respekten nu går begge veje, siger mademoiselle Burgaard.

Frankrig vandt OL i Tokyo, men:

- De er jo ikke klassisk franske og højrøvede, bare fordi de har vundet OL. De er stadig sultne og vil gøre alt for at komme i en VM-finale igen. De har også en tabt finale mod Norge ved EM sidste år og vil vise, at det altså er dem, der skal øverst på skamlen igen. De har ikke fået fine fornemmelser.

Louise Burgaard passer meget på sig selv - og andre - i forhold til corona. Foto: Lars Poulsen
Louise Burgaard passer meget på sig selv - og andre - i forhold til corona. Foto: Lars Poulsen
 

Frankrig er en stor mundfuld med en trup, der er lige så bred som den danske – og som har vundet langt mere. Men Burgaard er fortrøstningsfuld.

- Min fornemmelse er klart, at vi er blevet stærkere. De har naturligvis vundet selvtillid som olympiske mestre, men det vigtigste er, at VI har udviklet os mentalt og i vores spil. Det er det, vi skal vise i semifinalen.

- Vi har lært så meget de sidste år, og vi har virkelig arbejdet røven ud af bukserne for at nå verdenstoppen igen. Nu skal vi vise, om vi er der – eller der stadig mangler en knivspids. - Hvis vi kan slå Frankrig, så stadfæster det, at vi er blandt de bedste i verden. Igen.

- Det bliver en stor styrkeprøve, og for mig er det specielt, fordi jeg kender så mange af dem og spiller med dem til dagligt, siger Louise Burgaard før semifinalen.

Sådan lyder Ekstra Bladets prognose før semifinalen mod Frankrig:

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.