Fravælger Casper U.: De er i spil til Nikolajs EM-trup

28 spillere blev torsdag udtaget til EM-bruttotruppen, hvor Mikkel Hansen, Niklas Landin og Lasse Svan er med

Casper U. Morgensen var med på holdet, der vandt VM-guld i januar på hjemmebane. Se eller gense den rørende hyldest her. Video: Morten Ildal.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget en bruttotrup på 28 spillere til håndbold-EM for herrer i januar.

Det er fra den bruttotrup, han kan udtage den endelige trup på 16 spillere til herrernes EM i Østrig, Norge og Sverige. Den endelige EM-trup udtages 16. december.

Det fremgår blandt andet, at fløjen Casper U. Mortensen ikke er med på listen.

Barcelona-fløjen blev skadet under VM i januar, hvor Danmark vandt guld, og han har ikke været i kamp siden.

Casper U har ikke været i kamp siden VM-triumfen. Et EM-guld kommer han ikke til at kæmpe med om. Foto: Henning Hjorth
Casper U har ikke været i kamp siden VM-triumfen. Et EM-guld kommer han ikke til at kæmpe med om. Foto: Henning Hjorth

Til gengæld er stjernenavne som Mikkel Hansen, Niklas Landin, Rasmus Lauge, Lasse Svan og Hans Lindberg med i truppen.

Før hver slutrunde skal deltagerlandene indsende en liste på 28 spillere, som trup og reserver kan vælges fra.

Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, havde deadline på den officielle EM-bruttotrup torsdag.

Mikkel Hansen og Nikolaj Øris kan komme med til EM. Foto: Jens Dresling
Mikkel Hansen og Nikolaj Øris kan komme med til EM. Foto: Jens Dresling

Hver deltagernation må vælge spillere fra bruttotruppen til selve slutrunden såvel som medrejsende reserver og potentielle indskiftere.

EM indledes 10. januar og løber frem til 26. januar.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har valgt følgende 28 spillere til bruttotruppen:

* Målvogtere:

Niklas Landin, Emil Nielsen, Jannick Green, Kevin Møller.

* Fløjspillere:

Magnus Landin, Magnus Bramming, Emil Jakobsen, Lasse Svan, Hans Lindberg, Johan Hansen.

* Stregspillere:

Anders Zachariassen, Magnus Saugstrup, René Toft Hansen, Henrik Toft Hansen, Benjamin Jakobsen.

* Bagspillere:

Niclas Kirkeløkke, Nikolaj Markussen, Rasmus Lauge, Henrik Møllgaard, Mads Mensah, Mikkel Hansen, Morten Olsen, Michael Damgaard, Lasse Andersson, Nikolaj Øris, Jacob Holm, Martin Larsen, Lasse Møller.

14 kommentarer
Vis kommentarer