Freja efter fiasko: Pisse hårdt at komme hjem

Odenses Freja Cohrt glæder sig til Final 4, hvor hun kan rette fokus på noget andet en VM-skuffelse

Freja Cohrt fotograferet op til VM-slutrunden i Japan, der var hendes første slutrunde med det danske A-landshold. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Freja Cohrt fotograferet op til VM-slutrunden i Japan, der var hendes første slutrunde med det danske A-landshold. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Med 26-26 mod Serbien 11. december sluttede de danske håndboldkvinders VM i mellemrunden. Og med resultatet brast også de danske OL-drømme.

Tårerne trillede ned ad kinderne på mange af de danske spillere, og skuffelsen var en slem bet for både spillerne og dansk kvindehåndbold som helhed.

VM blev en skuffelse for landsholdet, men hvad kan de alligevel tage med fra slutrunden? Jan Jensen gør status ovenpå nederlaget til Serbien. Producer: Lasse Brøndal

Odense Håndbolds venstrefløj Freja Cohrt var en af spillerne på det danske VM-hold. Her to og en halv uge efter nedturen, sidder den stadig i hende.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det var pisse hårdt at komme hjem. Det var en kæmpe skuffelse, siger Cohrt forud for weekendens Final 4-stævne i den danske pokalturnering.

- Man kommer ikke bare lige af med den, men jeg har givet mig selv lov til at tage tid til at være vred, ked af det og skuffet. Det er ikke, fordi det bare er væk, fordi der er gået godt to uger nu. Det kommer til at tage noget tid.

Freja Cohrt i aktion mod Australien i VM-premieren. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Freja Cohrt i aktion mod Australien i VM-premieren. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Men netop den kommende opgave med Final 4 i Gråkjær Arena i Holstebro kan være med til at skubbe de dårlige tanker om VM på afstand.

- Det er på en måde positivt, at vi nu har så vigtig en opgave her, så man er nødt til at rette fokus hen mod den, siger hun.

Stadig energi i tanken
Selv om træner Jan Pytlick har rådet over det måske mest slagkraftige mandskab på papiret i et par år nu, så er titlerne endnu udeblevet for det fynske hold.

Sidste år blev pokalfinalen tabt til Nykøbing Falster Håndbold.

I lørdagens semifinale skal Odense møde København Håndbold, og selv om Odense har haft hele ni spillere til VM i Japan, så slår Freja Cohrt fast, at der stadig er lidt energi tilbage i tanken.

- Det har man altid til et Final 4-stævne, lyder det fra venstrefløjen, som ifølge hende selv også skal have gode ben, hvis målet om en titel skal nås.

- Vores forsvar bliver en nøgle, så vi kan få nogle lette mål i kontrafasen, vurderer hun.

I den anden semifinale mødes Herning-Ikast Håndbold og TTH Holstebro. Bronzekamp og finale spilles søndag.

Bendtners eneste scoring i FCK-dragten. Foto: Jan Sommer Dansk fodbold - 25. dec. 2019 - kl. 09:08 Alternativ jul: Bendtner i paradis

Se også: Konen håner mandens afløser: - Nu må han se det på tv

Se også: Varsler farvel til legendarisk stadion

Se også: Årets mest læste: Vågnede nøgen - troede jeg skulle dø

Takumi Minamino imponerede, da Salzburg gæstede Liverpool i Champions League-gruppespillet dette efterår. Foto: PAUL ELLIS/RITZAU SCANPIX Sport og Spil Hylder Liverpools transferkup

 

Karrierens sidste kamp. Dennis Ceylan endte med at rode rundt på gulvet til stævnet i Struer. Knap et år efter tager han handskerne på igen. Foto: René Schütze Sport og Spil Ramte muren efter karrierestop: Overvejede selvmord

 

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere