Friede på banen: Nu er landsholdsstjernen gift

Den danske håndboldkæmpe Mads Mensah er blevet gift

Mads Mensah (3. tv) er blevet gift. Foto: Jens Dresling / Polfoto
Mads Mensah (3. tv) er blevet gift. Foto: Jens Dresling / Polfoto

Lykken var gjort, da håndboldspilleren Mads Mensah for tre måneder siden friede til sin kæreste midt på håndboldbanen.

Line Bødker Nielsen sagde nemlig ja, og nu er forlovelsen blevet til et ægteskab.

På Instagram kan man således se, at det lykkelige par er blevet gift ved Schloss Schwetzingen lidt syd for Frankfurt og tæt ved byen Mannheim, hvor Mensah til dagligt tryller med håndbolden for Rhein-Neckar Löwen.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Men lykken stopper ikke her. På billedet kan man se, at der også er familieforøgelse på vej, da konen ser ud til at være gravid.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Se det rørende øjeblik: Dansk landsholdsspiller frier til kæresten

Noget hun aldrig glemmer
Da Mads Mensah i august friede på hjemmebanen foran en begejstret publikum, sagde han følgende til lokalmediet Mannheim24:

- Jeg ville gøre noget særligt, som hun aldrig glemmer. Hun sagde ja, lød det fra OL-vinderen.

Holdets anfører, Andy Schmid, var da også ude med ros til danskeren.

- Det var en stærk handling fra ham. Skandinaverne kan bare det der, lød det anerkendende.

Hele sceancen udspillede sig, efter Mensahs klub Rhein-Neckar Löwen besejrede Lemgo 28-21 i Bundesligaen.

Se frieriet her:

Nøddesbo afslører sin hemmelighed: Jeg føler mig helt nøgen

Danmarks nye fodboldby: Her har kvinderne bukserne på

Topscorer, Superliga-kæreste og landsholds-bobler: Mød ligaens nye stjerneskud!