Fyrede Pytlick i direkte duel med sin afløser

- Der var sommerfugle i maven, indrømmer den fyrede landstræner, da han hilste på ’sine’ gamle landsholdsspillere – i aften bliver det alvor, når Pytlick møder Klavs Bruun på banen

Her kan du se et interview med Jan Pytlick og Klavs Bruun Jørgensen (foto: Lars Poulsen)

SKOPJE (Ekstra Bladet): Det er godt nok en speciel kamp! Den fyrede landstræner mod afløseren i jobbet – Jan Pytlick mod Klavs Bruun Jørgensen.

Det går løs i aften, når Vardar Skopje møder det danske kvindelandshold i en træningskamp, der er arrangeret af Jan Pytlick, fordi Vardar Skopje i den grad mangler kampe til en sulten hær af landsholdsspillere.

Under lørdagens pokalfinale var ungdomslandstræner Heine Eriksen strategisk placeret mellem Jan Pytlick og sportschef Ulrik Wilbek. (Foto: Claus Bonnerup) Håndbold - 28. dec. 2014 - kl. 13:42 Chok: Pytlick færdig som landstræner

- Jamen, det er da specielt. Selvfølgelig er det mærkeligt, og jeg kan da også godt mærke det nu, siger Jan Pytlick, da han er på vej ind i restauranten ved hallen, hvor de to kvind-skaber i aften kl. 19 tørner sammen i den første af to testkampe. Den anden spilles i morgen aften.

- Vi spiller den første betydende kamp, når vi går i gang med Champions League i oktober, så vi mangler matchning. Det vidste jeg, Klavs Bruun Jørgensen også gør, så derfor foreslog jeg og klubben at arrangere disse to træningskampe, forklarer Jan Pytlick.

Der blev uddelt krammere og smil, da pigerne mødte deres gamle træner. (Foto: Lars Poulsen)
Der blev uddelt krammere og smil, da pigerne mødte deres gamle træner. (Foto: Lars Poulsen)

Vardar Skopje er så suveræne i Makedonien, at klubben først indgår i det lokale slutspil efter nytår, og der er i år ikke nogen speciel Balkan-turnering for de øvrige hold i nabolandene, der er i samme situation.

- Jeg har jo en enorm viden om de forskellige spillere, men spørgsmålet er jo også, hvor meget jeg skal formidle videre til mit eget hold for ikke at overdosere. Jeg er noget spændt på aftenens kamp og vil nok ikke fortælle så meget – men hellere lade dem spille, så jeg kan se, hvordan mine spillere klarer den, siger den forhenværende landstræner.

Vardar Skopje tilbød at komme til Danmark, men det kunne ikke lade sig gøre – derefter kom invitationen om en tur til Makedonien. Med næsten alt betalt.

Se også: Fyret landstræner inviterer sine bødler på besøg

De danske spillere var efter tung flyvning direkte fra Malmø til Skopje i et natfly med trang ben- og sædeplads klar ved morgenmads-buffeten, da deres tidligere chef hilste på.

- Der var lidt sommerfugle i maven, selvfølgelig var der det. Alt andet ville være mærkeligt, når man nu har været en del af det i så mange år. Jeg har jo kæmpet med dem både på godt og ondt, siger Jan Pytlick og tilføjer:

- Det gik fint nok. Det var, som det skulle være. Det er nogle søde piger!

Til gengæld kan han godt garantere, at hans stjernebesatte hold er både sulten og klar til at dele håndmadder ud i aften.

- Der bliver gang i den, siger thurineren og knytter næven, mens han smiler.

6 kommentarer
Vis kommentarer