Han hentede det historiske OL-guld til Danmark, men da herrelandsholdet svigtede ved VM i Frankrig, var det slut for islandske Gudmundur Gudmundsson, der blev sparket ud før tid.
Den stille islænding med den enorme hang til video og taktik meddelte selv, at han ikke ville forlænge sin kontrakt, og den 6. marts meddelte DHF (Danmarks Håndboldforbund), at man havde valgt at afbryde samarbejdet med islændingen, få måneder før hans kontrakt løb ud.
Nu har Gudmundsson ifølge islandske medier landet et job som landstræner for Bahrain for de kommende seks måneder.
Bahrains håndboldforbund har selv lagt en video ud på twitter, hvor islændingen ankommer med familien i lufthavnen.
Aftalen er endnu ikke officiel, men OL-vinderen sagde selv i sidste uge, at han snart var tilbage med et nyt job og ville underskrive kontrakten i denne uge.
Ifølge islandske Mbl.is drejer det sig i første omgang om en seks eller syv måneder lang kontrakt, hvilket formentlig vil betyde, at han skal stå i spidsen for Bahrain under de asiatiske mesterskaber i januar 2018, hvor man de seneste to slutrunder har tabt finalen til købeholdet Qatar.
Bahrain tabte alle syv kampe ved VM i Frankrig i januar og sluttede som nr. 23.
Især håndboldherrernes OL vil blive husket som islændingens store tid. Men selvom det endte med guld i Rio, var det det efterfølgende drama omkring spillermøder bag landstrænerens ryg, der vakte opsigt kort tid efter.
Dramaet endte med, at sportschef Ulrik Wilbek forlod sit job i DHF. I starten af marts fulgte landstræneren så også exit-vejen og gjorde plads til Nikolaj Jacobsen, der på det tidspunkt allerede var offentliggjort som kommende landstræner.
Det skete i virkeligheden under OL-balladen i Rio: Sådan endte guld i kaos
Gudmundur var enig efter topmøde: Derfor måtte det stoppe nu
Tak for guld, Gudmundur: Men her gik det helt galt for dig
Her er ny landstræners exit-løfte - og krav til spillernes fremtid
Gudmundur forbigået: Overraskende valg af årets træner i verden
Mikkel og de andre: Så meget tjener VM-stjernerne