Fyret VM-topscorer skal alligevel til EM

Den berygtede slovenske landstræner, Veselin Vujovic, er nu tvunget til at tage sin stjerne, Dragan Gajic, til nåde til EM

Dragan Gajic  skal alligevel til EM for Slovenien. (Foto: All Over Press)
Dragan Gajic skal alligevel til EM for Slovenien. (Foto: All Over Press)

VM-topscorer Dragan Gajic skal i følge en postet tweet fra Handball Slovenia alligevel spille EM i Polen.

Grunden til, at Sloveniens nye berygtede landstræner Veselin Vujovic mindre end et døgn efter fyringen af sin store stjerne har måttet skifte standpunkt og tage den målfarlige højre fløj til nåde, er, at en anden venstrehånd, Jure Dolenec ikke vil blive klar efter en skade.

Nu er der pludseligt kommet 'kemi' mellem de to personligheder.

Se også: Berygtet træner fyrer VM-topscorer kort inden EM

Med afbuddet fra Jure Dolenec er den oprindelige plan med at lade veteranen Vid Kavticnik spille både højre back og fløj faldet til jorden.

Dermed er der alligevel blevet plads til topscoreren fra VM i Qatar på højrefløjen.

Ens for de tre nævnte spillere er i øvrigt, at alle er tilknyttet KIF Kolding Københavns gruppemodstander i Champions League, den franske storklub Montpellier, som i bedste Flensburg-Handewitt-stil har samlet en flok slovenske spillere, mens grænseklubben som bekendt p.t. har rekordmange danske spillere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere