Geniale Gidsel

Det unge stjerneskud har det ikke kun i fødder og hænder - der er også noget mellem ørerne

Ifølge Ekstra Bladets sportsjournalist var Mathias Gidsel præstation formidabel i kampen mod Bahrain.

Han har det ikke kun i hænderne og i fødderne. Det sidder også noget mellem ørerne hos stjerneskuddet Mathias Gidsel.

Da han fredag aften havde scoret 10 mål på 11 skud mod Bahrain, blev han kåret som kampens spiller. Efterfølgende blev han udvalgt til at deltage på det officielle pressemøde sammen med landstræner Nikolaj Jacobsen.

Den slags pressemøder ved VM handler stort set om, at værterne gerne vil have deltagerne til at rose arrangørerne i almindelighed og Egypten i særdeleshed.

Den forsøgte de også med 21-årige Gidsel, men det kan være svært at rose, når der fra den danske lejr har været en del kritik af sikkerheden for spillerne i den røde boble. Så hvad gør man så?

Mathias Gidsel har her,der og allevegne i kampen mod Bahrain. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Mathias Gidsel har her,der og allevegne i kampen mod Bahrain. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix

Gået rent ind
Elegant roste Mathias Gidsel arrangørerne for at have lyttet til klagerne fra den europæiske spillerforening, der kritiserede ideen om at have tilskuere til kampene ved VM. Sådan snoede han sig ud af den situation.

Han fortsætter altså med at imponere, og han er da også gået rent ind hos både træner og holdkammerater. Læs blot her:

Nikolaj Jacobsen:

- Jeg havde forventet at se ham i en stor rolle, men ikke så imponerende, som det var mod Bahrain. Der var mange ting, der blev sat godt op til Mathias, og så var han scoringssikker på sine chancer. Men jeg vil godt slå et slag for, at drengen kun er 21. Nu er det fedt, og det er fedt for os, at han har spillet så god en kamp. Men vi kan ikke forvente, at han går sådan ind til alle kampe.

- Vi skal passe på ikke at hive ham alt for højt op, så presset på ham bliver for stort. Han er stadig ung og skal lære meget endnu. Men han er mere end godt på vej. Han går uimponeret til tingene. Det har han gjort fra første dag. 

- Vi har set det komme, vi har set det i GOG – specielt efter Morten Olsen er kommet og har hjulpet med noget taktisk.

Artiklen fortsætter under billedet

10 mål på 11 forsøg. Det er bare høj klasse. Gidsel var flyvende. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix.
10 mål på 11 forsøg. Det er bare høj klasse. Gidsel var flyvende. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix.
 

Niklas Landin:

- Fantastisk! Imponerende at se, hvordan han flyder ind i spillet. Det virker som om, at især han og Mikkel har fundet hinanden.

- Hvordan kan man være så cool i sin fjerde landskamp?

- Jeg forstår det heller ikke. Den nye generation er bygget af noget særligt, tror jeg, og så fik han lige lov til at vinde bordtennisturneringen inden VM.

Magnus Landin:

- Jeg vil sige, at Gidsel er en type! Han er en rigtig god fyr, han gør det sgu’ rigtig godt, og fredag aften var han helt fantastisk. Sådan en VM-debut ser man ikke ofte. Men når man ser ham træne, er man ikke så overrasket over det. Det er godt at have fået ham ind på holdet.

Morten Olsen:

- Gidsel var vågen og klar til kamp, det hjalp os enormt meget. Hen er iskold, han er et legebarn, og hvis det ikke var fordi, vi er nogle gamle nogen, der holder ham fast nede i GOG, ville han løbe rundt og lege, når vi varmer op.

- Han er uimponeret, det er utroligt flot, og så kan man jo sige, han det sidste halve år har fået en masse tips af mig. Jeg har lært ham alt, det er på grund af mig, han er her, haha.

Han kan næsten ikke fatte det. Se blot det smil... Mathias Gidsel bragede igennem. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix Håndbold Jeg var i en anden verden

Magnus Saugstrup var en af de mange spillere som leverede varen mod Bahrain. Foto:Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix. Jan Jensen Glimt af mesterklasse

Mathias Gidsel fik VM-debut med et brag af en kamp. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix Håndbold Overstråler alle!

Emil Jakobsen jubler efter en scoring mod Schweiz i november. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Håndbold Dansk VM-spiller klar til kamp efter coronatest

5 kommentarer
Vis kommentarer