Gidsel afslører: Spillede VM og OL med mystisk skade

Den danske komets gennembrud bliver ikke mindre imponerende af, at han først for nylig er blevet raskmeldt

Følg Håndbold

Mathias Gidsels gennembrud er forrygende i sig selv, men det bliver kun endnu mere imponerende af, at han nu fortæller, at han hele vejen faktisk var hæmmet af en skade i sin venstre fod!

Nu er han til gengæld helt blottet for aktuelle skavanker og diagnoser, og det gør fanden til forskel.

- Den helt store fidus ved at være skadesfri er, at du kan blive ved med at styrketræne, så du ikke ætser kroppen væk på den måde. Det kan jeg heldigvis, fordi den fodskade, jeg har rendt rundt med, også er helt væk nu, siger Mathias Gidsel.

Skaden opstod lige efter hans landsholdsdebut, og han spillede såmænd VM og OL med den!

- Den har jeg bøvlet med siden december sidste år og helt frem til efter OL i sommer. Den er forsvundet på en eller anden måde, og vores fysioterapeut kan heller ikke helt forstå det, siger han grinende.

Hvad var det for en skade?

- Nogle ledbånd inde i foden, der var godt smadrede. De er helet på en eller anden måde, og det har også hjulpet meget på kroppen og humøret.

Hvad har den skade betydet for dit spil?

- Jeg vil sige, den har hæmmet mig forholdsvis meget. Jeg har hele tiden skullet passe på den, ise ned og spare på netop styrketræningen, og det betyder jo, at man kommer lidt bagefter på den fysiske del. Det er rart at være den kvit – det giver mig en helt anden frihed.

Mathias Gidsel fik også hug under OL, det kan du læse om her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter