Annonce:
Annonce:

Gift med dansk landstræner: Det kostede hende jobbet

Rikke Hørlykke røg ud af DR’s ekspertkorps, efter Klavs Bruun Jørgensen blev landstræner, og hans storebror må ikke nærme sig Herning for TV2 under VM i kvindehåndbold

Klavs Bruun Jørgensen på dagens pressemøde. Hans job som landstræner koster såvel konen som storebror i rollerne som tv-eksperter. (Foto: Philip Davali)
Klavs Bruun Jørgensen på dagens pressemøde. Hans job som landstræner koster såvel konen som storebror i rollerne som tv-eksperter. (Foto: Philip Davali)
Annonce:
Følg Håndbold

Klavs Bruun Jørgensen blev landstræner – Rikke Hørlykke mistede jobbet!

Faktisk har den 41-årige Virum-drengs overtagelse af DHF-tøjlerne ikke bare kostet fruen tjansen som DR-ekspert – han er også direkte årsag til, at storebror Peter Bruun Jørgensen under VM må sejle rundt mellem Kolding, Frederikshavn og Næstved i rollen som håndbold-ekspert for TV2.

I Herning får han ikke lov at kloge sig – i hvert fald ikke for åben skærm. Så må familien Jørgensen ordne resten under et par forhåbentligt velfortjente julefrokoster senere på måneden.

- Da Klavs blev udnævnt som landstræner, gjorde Rikke Hørlykke og vi status og var fuldstændigt enige om, at så kan hun selvfølgelig ikke fortsætte som håndbold-ekspert på DR, siger Joakim Frøsig-Andersen, der er journalistisk chef på DR Sporten, og tilføjer:

Annonce:

- Ikke før…

Han bliver fyret?

- Den slags må man ikke spøge med!

Jamen, nu har jeg jo skrevet det…

- Nå, jamen ikke før situationen er en anden. Vi ville selvfølgelig rigtigt gerne bruge Rikke, men vi vil ikke risikere uheldig snak og ønsker at undgå risikoen for at havne i en uheldig situation. Interesse-konflikten er indlysende, siger Joakim Frøsig-Andersen fra stationen, hvor penge er noget, vi giver hinanden.

Men Rikke Hørlykke mister licensen…

De svar, Ekstra Bladet fik fra Klavs Bruun under en quiz i forbindelse med overtagelsen af kvindelandsholdet, tyder på, han godt kunne bruge Rikke Hørlykkes erfaring på området. DR derimod må leve uden håndboldkonens ekspertise. (Video: Jonas Ryefelt)

Rikke Hørlykke som DR-ekspert under træning på Thurø for to år siden - her i selskab med Ulla Essendrop. (Foto: Ernst van Norde)
Rikke Hørlykke som DR-ekspert under træning på Thurø for to år siden - her i selskab med Ulla Essendrop. (Foto: Ernst van Norde)

Derfor holder Wilbek øje med Nikolaj

Annonce:

Storebror Peter fra det virumske håndbold-dynasti er ikke helt så uheldig. Han er under VM i kvindehåndbold på lidt mere end tålt ophold og skal sammen med Nykøbing Falster-træneren Niels Agesen kloge sig på alt det, der foregår i Frederikshavn, Kolding og Næstved, hvor bl.a. Norge, Tyskland og Sverige har danske hjemmebaner.

- Isoleret set er vi trætte af, at vi ikke kan bruge Peter i Herning under slutrunden, men vi kan jo ikke bede ham om at forholde sig til sin brors indsats under et VM. Han kunne havne i en situation, hvor han enten skal forlange sin lillebror fyret – eller kåret som verdens bedste træner, siger Dan Philipsen, TV2 Sports håndboldredaktør.

- Peter er super-dygtig, og vi glæder os til at høre hans analyser fra de andre grupper, siger Dan Philipsen.

Kæmpe-ros til dansk træner: Den bedste nogensinde

Manden i orkanens øje skutter sig midt under familie-vendettaen:

- Det er ikke særligt godt, haha. De mulede også lidt begge to og syntes, det lige godt var irriterende, erkender Klavs Bruun Jørgensen.

Annonce:

- Men sådan er dét! Jeg vil jo mene, at min storebror nok godt kunne have lavet noget og samtidig været rimeligt upartisk. Vi har lige siddet i et studie sammen, hvor vi præsterede at være uenige om nogle ting, og vi har tit mange fine diskussioner, hvor vi bestemt ikke er enige. Men jeg kan udmærket forstå, det ville være en dum situation at have noget familie siddende på den anden side.

Jeg forstår det til gengæld sådan, at du er hæderligt tilfreds med ikke at have din kone til at kloge sig?

- Jeg er rigtigt godt tilfreds med, at vores to børn har en mor, der er hjemme i december og ikke to forældre, der bare er af sted!

Mikkel Hansen smadrede Landins Kiel

Klavs Bruun gør status efter sin første kamp som landstræner i september.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: