Gigantisk sensation i Danmarks gruppe

Montenegro er mod alle odds klar til mellemrunden efter sejr over Slovenien på 33-32. Dermed følger montenegrinerne, der har været hårdt ramt af coronatilfælde, Danmark videre i mellemrunden

Filip Vujovic og Montenegro leverede sensationen og er videre til mellemrunden. Foto: BERNADETT SZABO/Ritzau Scanpix
Filip Vujovic og Montenegro leverede sensationen og er videre til mellemrunden. Foto: BERNADETT SZABO/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

DEBRECEN (Ekstra Bladet): Det burde ikke være muligt.

Montenegro har haft alle odds imod sig forud for dette EM, hvor coronatilfælde har regnet ned over nationen på stribe.

Det hårdtprøvede landshold havde knapt haft en fælles træning, hvor alle var klar, op til mesterskabet, fordi der blev ved med at tikke afbud ind.

Men nu så står de alligevel i mellemrunden efter en sensationel kampagne i Danmarks pulje, hvor en sejr på 33-32 over Slovenien i sidste gruppekamp var kronen på værket.

Da mandskabet tidligere havde besejret Nordmakedonien, lyder den samlede total på fire point, og det er nok til at følge med danskerne videre til Budapest.

Som så ofte før var det stjernekeeperen Nebosja Simic, der gik forrest for den håndboldglade nation. Den 28-årige Bundesliga-målmand diskede op med pragtfulde parader og vinderattitude på de tidspunkter, hvor den slags er allermest værd.

Sammen med holdkammeraterne kom han fra baghjul i den dramatiske dyst om andenpladsen i Danmarks gruppe. 

Ekstra Bladet fælder dom over Danmark inden sidste gruppekamp og den ventende mellemrunde.

De slovenske favoritter førte med 19-16 ved pausen, men takket være en formidabel anden halvleg af de optimistiske montenegrinere kom sensationen i hus.

Momentum vendte ganske enkelt på en tallerken.

Branko Vujovic bankede kasser ind på stribe fra sin højre back, mens Nemanja Grbovic sled sig igennem gang på gang. Sloveniens modtræk var mest af alt dårlige valg på uheldige tidspunkter, og den slags vinder man som bekendt ikke håndboldkampe ved.

Derfor er Montenegro på nærmest mirakuløs vis videre til mellemrunden. Og det i en turnering, de nærmest var på vej ud af, inden den overhovedet var begyndt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+