Glade Sandra før VM: Selvfølgelig bliver jeg

Håndboldmålmanden Sandra Toft har lagt yderligere et år på sin kontrakt med franske Brest Bretagne

Sandra Toft og Mie Højlund giver hinanden et kram under EM i 2018. Foto: Lars Poulsen
Sandra Toft og Mie Højlund giver hinanden et kram under EM i 2018. Foto: Lars Poulsen

Den danske håndboldmålmand Sandra Toft har forlænget kontrakten med den franske topklub Brest Bretagne.

På sin hjemmeside meddeler Brest Bretagne, at Toft har lagt yderligere et år på sin kontrakt, så den løber frem til sommeren 2021.

- Jeg er virkelig glad. Jeg tvivlede aldrig rigtig på, at det kunne lade sig gøre. Jeg følger altid mit hjerte, og alt i mig sagde, at jeg skulle blive, siger hun til klubbens hjemmeside.

Toft skiftede i sommer fra de danske mestre fra Team Esbjerg til den franske topklub. Og det har hun ikke fortrudt.

- For at være helt ærlig vidste jeg ikke, hvordan det ville udvikle sig, eller hvordan jeg ville tilpasse mig en fransk klub. Jeg ville gerne lige se, hvordan holdet klarede det, men alt går godt, så selvfølgelig bliver jeg.

- Vi spiller bedre, end jeg havde regnet med. Vi vinder mange kampe og ligger nummer et i ligaen og Champions League.

- Og det franske sprog er ikke så svært at lære, som jeg havde frygtet. Selvfølgelig er det svært, men jeg får en bedre og bedre forståelse, og pigerne og staben taler bedre engelsk, end jeg troede, siger Sandra Toft.

30-årige Sandra Toft er udtaget til Danmarks landshold, der senere i november rejser til Japan for at deltage ved VM i håndbold.

Se også: Officielt: Mensah skifter til ny storklub

Se også: Landin sætter vild rekord: - Ikke sjovt

Se også: Internationalt stjernepar bliver i Danmark: - Vi kan lide roen

Marianne Florman driver i dag True Lead Academy ved Hjelm Bugt på Møn, hvor 11 heste stortrives i folden. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Kan du kende hende? Her er Danmarks jernhårde lady i dag

Nikolaj Jacobsen erkender, at de sidste sæsoner med både klub- og landshold kørende på højeste niveau, har været hårde. Foto: Anthon Unger Sport og Spil Nikolaj Jacobsen: - Det er umenneskeligt

Sport og Spil Mikkel-galleri: Fra ung knøs til verdens bedste

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere