Glæder sig til sværvægtsduel med 105 kilo tung koreaner

De danske spillere har i over en uge set video på Sydkorea, der overraskede med sejren over Frankrig

Stine Bodholt og kammeraterne i stille afdæmpet jubel efter storsejren. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Stine Bodholt og kammeraterne i stille afdæmpet jubel efter storsejren. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

KUMAMOTO (Ekstra Bladet): De anede intet om Australien. Til gengæld har spillerne den sidste uge studeret Sydkorea, der lammede de franske europa- og verdensmestre med en sejr på 29-27.

- Første gang, jeg så australierne, var faktisk til opvarmningen. Vi anede ikke, hvad vi skulle op imod, lad os bare sige det, som det er. Men vi vidste, vi er meget bedre end dem, siger Stine Bodholt.

Nu venter så en helt anden hurdle, når Sydkorea står i den anden ende af hallen søndag.

- Jeg er overrasket over, at de slår Frankrig, der har set skarpe ud. Det undrer mig helt vildt. Nu håber jeg, vi kan få kampen at se, så vi kan forberede os godt, inden vi skal møde dem. Vi må finde ud af, hvad Frankrig gør forkert.

Frankrig har det med at komme skævt ind i den første kamp ved slutrunder. De tabte også sidste år og for to år siden. Men vandt alligevel både EM- og VM-titlerne!

- Det er noget mærkeligt noget. De ER gode og skal nok komme igen, men det åbner da puljen. Vi vil jo vinde hver gang, så vi kan da håbe, Koreas sejr kommer positivt ud for os. Det er til gengæld helt sikkert, at vi nødigt skal tabe til dem, for så får vi pludselig nogle voldsomme kampe mod Tyskland, Brasilien og Frankrig til sidst, siger stregspilleren, der normalt uddeler øretæver i Nantes.

- Det er jo Sydkorea, vi har forberedt os på i et stykke tid. Det er den, vi har set video på hver især, så vi var i gang allerede i sidste uge. På en måde er deres sejr lidt noget rod, men vi skal jo selv gøre rent bord, og så må de andre resultater være, som de er.

De har en god venstrehånd i Eun Hee Ryu, som du må kende fra den franske liga?

- Ja, hun spiller i Paris, hvor de har to gode højre backs. Hun er en atypisk koreaner, fordi hun er stor og spiller på en anden måde, end vi har været vant til. Lad os se, om det ikke står godt til os.

Koreanerne stiller også med en solid stregspiller i den 186 cm høje og 105 kilo tunge Eun-Hye Kang. Det siger bang, når Kang går i gang…

- Det er jo altid sjovt. Det er fedt, at der kommer noget fysik ind i stedet for nogle meget hurtige stregspillere. Det bliver sjovt. Jeg kan godt li’ de kampe.

De danske spillere var overbevisende. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 30. nov. 2019 - kl. 14:39 Her er VM-karaktererne: Hun blev slagtet flere gange

Se også: Dansk målorgie: Australien blæst down under

Hannah Mouncey kommer ikke til at møde de danske spillere ved VM. Håndbold - 30. nov. 2019 - kl. 11:04 Hun var en han: Ville gerne have mødt 110 kg tung modstander

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere