Danmark og Island brager torsdag sammen i mellemrunden EM i håndbold, og det er med danskerne som favoritter.
Og den værdighed er ikke blevet mindre, efter at Island er blevet ramt af tre coronatilfælde.
Onsdag aftenen meddeler Islands håndboldforbund på sin hjemmeside, at målmand Björgvin Páll Gústavsson og bagspillerne Elvar Örn Jónsson og Ólafur Andrés Gudmundsson alle er blevet testet positive for corona.
De er dermed sendt i isolation og deltager ikke i kampen mod Danmark. Island har heller ikke foreløbigt udtaget nogen erstatninger for trioen.
Især savnet af førstekeeper Björgvin Páll Gústavsson bliver en udfordring for islændingene. Han fået langt størstedelen af af den islandske spilletid mellem stængerne ved slutrunden.
Ifølge reglerne ved EM skal coronaramte spillere isoleres og derefter levere to negative test med mindst 24 timers mellemrum, inden de kan træde ind i turneringen igen.
Island og Danmark indleder begge mellemrunden med to point på kontoen i en gruppe, der også tæller Frankrig, Holland, Kroatien og Montenegro.
Danmark og Island dyster torsdag fra klokken 20.30 i Budapest.