GOG giver Skive nye klø i håndboldligaen

Skive tabte klart på hjemmebane til GOG og er fortsat uden point i herrernes håndboldliga

GOG's grønlandske skytte Minik Dahl Høegh sprudlede i dagens opgør mod Skive og noterede sig for 10 scoringer (Foto: Anita Graversen)
GOG's grønlandske skytte Minik Dahl Høegh sprudlede i dagens opgør mod Skive og noterede sig for 10 scoringer (Foto: Anita Graversen)

Skives oprykkere har fået en hård start på livet i Boxer Herreligaen, og at dømme ud fra søndagens møde med GOG bliver det en hård kamp for skibonitterne at undgå nedrykning.

På hjemmebane tabte Skive med hele 17-30 til GOG i en forestilling, der kun var spændende i de første ti minutter.

Dermed er Skive fortsat uden point efter fire kampe i den bedste række.

Se også: Eggert stjal billedet fra Danmarks dyreste

Hjemmeholdet var mere end seks minutter om at komme på måltavlen for første gang og havde gennem hele kampen store problemer med at lave mål.

Kampen var reelt afgjort allerede ved pausen, da GOG var foran med 15-6, og da var det kun et spørgsmål om, hvor stort Jakob Larsens tropper skulle vinde.

Den grønlandske storskytte Minik Dahl Høegh førte an i afstraffelsen af oprykkerne ved at lave ti mål fra sin position på venstre back.

Se også: Team Esbjerg vil revanchere CL-skuffelse mod Viborg

Michael Pedersen blev topscorer for Skive med fem træffere.

Mens Skive altså indtager rækkens sidsteplads, går det noget bedre for GOG, der er nummer fire med fem point for fire kampe.

1 kommentar
Vis kommentarer