GOG i nødden: Tre sekunder fra guldfest

De unge fynboer var tæt på guldet, men tabte knebent – og nu må de på den igen i Aalborg

Aalborg kunne juble til sidst. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Aalborg kunne juble til sidst. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Se også: Gul kanonkonge: Fyrede 21 skud af i finale

GUDME (Ekstra Bladet): De skal nok have lagt nyt tag på hallen i Gudme inden næste sæson. Det lettede i hvert fald næsten over en nærmet hysterisk tordenhed hal, hvor det knagede i hver en bolt og møtrik, da de unge gulblusede knægte havde alle chancer for endelig efter 12 års pause at spille guldet hjem til Gudbjerg, Oure og Gudme.

Men de må på den igen, hvis det skal lykkes. Ungdomskolonien fik et regulært GOG i nødden, da Magnus Saugstrup sekunder før tid scorede til 32-31, og det skuffelsens sus, der gjaldede ud under hvælvingerne, er næppe nogen sinde hørt højere på de kanter.

GOG vandt forleden i Aalborg med 33-30 og skal nu spille den afgørende finalekamp deroppe søndag eftermiddag. Dermed er favoritværdigheden nok engang tilbage i nordjyske næver.

Der var linet op til den helt store fest derude på landet, hvor man normalt snakker en hel del om håndbold. I den sidste uges tid har folket KUN talt om det klistrede spil og de unge knøses kampagne for at skyde klubben helt derop, hvor den nærmest havde patent på at høre til siden 1988.

GOG kom fint fra start, førte 6-3 og var i front helt frem til 12-11 – vel at mærke uden specielt prangende indsatser af de to helt store fløjtyre på de kanter: Niclas Kirkeløkke og Lasse Møller. Aalborgs Henrik Møllgaard spillede til gengæld, som om det var hans livs sidste kamp og hamrede løs i begge ender af banen. Seks træffere på syv forsøg alene inden pausen.

Ingen undtagelse for Mikkelsen
Mikael Aggefors havde nogle store og vigtige redninger i midten af anden halvleg og var stærkt medvirkende til, at Aalborg kunne gå til pause i front med 16-14 – hvilket pudsigt nok er fuldstændig identisk med scoren i den første kamp i Gigantium, hvor GOG førte med de cifre ved pausen.

Så tog fanden ved Niclas Kirkeløkke, der scorede tre gange stort set i rap i starten af anden halvleg, og samtidig fyrede GOG-jokeren Frank Mikkelsen af i målet. TV-Frank står altid stærkt i tv-kampe på hjemmebane, og denne finalekamp var ingen undtagelse. Han snuppede straffe fra Sebastian Barthold, plukkede en helt fri René Anthonsen, parerede Henrik Møllgaard og scorede sgu også selv i tomt mål!

Han tændte godt og grundigt op under de gulklædte fans i en hal, hvor man bare må konstatere: Der var dæleme godt nok Da Loont inde i det forårsrulle-sponserede håndboldmekka.

Det blev nervepirrende spændende. Aalborg gik på 28-28 med syv minutter igen. Frederik Bo Andersen brændte straffe, men Lasse Møller sled sig igennem til 29-28 med fire minutter igen. René Anthonsen udlignede til 29-29, og sådan vekslede de mål i slutfasen.

Lige indtil Magnus Saugstrup hamrede sejrsmålet ind.

Vi glæder os allerede til søndag. Det kan kun blive godt!

Billeder fra kampen: Fotos: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

 

I 00'erne havde GOG et storhold med Thomas Mogensen...Fotos: Lars K. Mikkelsen

Og Torsten Laen... (Foto: Lars K. Mikkelsen/Ritzau Scanpix)

Nikolaj Jacobsen erkender, at de sidste sæsoner med både klub- og landshold kørende på højeste niveau, har været hårde. Foto: Anthon Unger Sport og Spil Nikolaj Jacobsen: - Det er umenneskeligt

Se også: Her er du gammel, når du er 22

Se også: Tæt på titlen - men først gik konen i fødsel

Se også: Palle revser håndbold: - Hvor er den sportslige værdi?

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere