Annonce:
Annonce:

GOG leverer håndboldoverraskelse mod Aalborg i slutspil

GOG's håndboldherrer vandt med 34-26 ude over grundspilsvinderen, Aalborg Håndbold

GOG tog en flot og overraskende sejr over Aalborg i herrehåndboldligaen. Foto: Ernst Van Norde.
GOG tog en flot og overraskende sejr over Aalborg i herrehåndboldligaen. Foto: Ernst Van Norde.
Annonce:
Følg Håndbold

GOG leverede søndag aften en flot kamp og en pæn overraskelse i DM-slutspillet i herrehåndbold.

På udebane besejrede holdet fra Sydfyn nemlig grundspilsvinderen, Aalborg Håndbold, med 34-26 og åbnede dermed slutspillets gruppe 1 op på vid gab.

Med sejren har GOG ligesom Aalborg fire point for to kampe. Skjern har tre point, og KIF Kolding København står uden point på kontoen.

Som vinder af grundspillet havde Aalborg to point med sig over i slutspillet, men den fordel har GOG udlignet og ligner et godt bud på en deltager i semifinalerne.

I den første kamp i gruppespillet vandt GOG over Skjern.

Aalborg Håndbold tabte kun to hjemmekampe i hele grundspillet i 888 Ligaen i herrehåndbold.

Igen søndag kom værterne planmæssigt fra land og opbyggede en føring på fire mål i første halvleg. Men fra 14-10 mistede Aalborg grebet, og GOG kæmpede sig tilbage.

Ved pausen førte nordjyderne således 15-14.

Fra anden halvlegs start kom gæsterne foran for første gang i kampen.

Aalborg var pludselig nede med to og tre mål og brændte ved 18-20 et straffekast.

Mens norske Sander Sagosen ikke var så dominerende hos Aalborg, hamrede hans landsmand Gøran Søgaard Johannesen sit sjette mål ind til fynsk føring på 22-19.

Det fik Aalborg-cheftræner Aron Kristjánsson til at tage timeout.

- Hvad helvede er det, vi laver. Vi er gået helt ned i tempo både i forsvar og angreb, indledte han sin svada.

Den hjalp dog ikke umiddelbart på scoretavlen. Ikke mindst fordi Frank Mikkelsen i GOG-målet stod ganske forrygende efter pausen, og ganske sigende scorede keeperen selv til 24-19 i tomt mål, efter Aalborg satsede i syv-mod-seks-spil.

Et nordjysk comeback kom aldrig i spil, og GOG øgede frem mod kampens afslutning.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: