GOG-talent afløser topscorer

Kasper Kildelund har skrevet en tre-årig kontrakt med Tvis Holstebro, der sender Patrick Wiesmach på kurs mod Bundesligaen

Kasper Kildelund i aktion i topkampen mod Aalborg for nylig. Nu skifter GOG-talentet fra næste sæson til Tvis Holstebro. (Foto: Ernst van Norde)
Kasper Kildelund i aktion i topkampen mod Aalborg for nylig. Nu skifter GOG-talentet fra næste sæson til Tvis Holstebro. (Foto: Ernst van Norde)

Team Tvis Holstebro mister sin topscorer, når Patrick Wiesmach fra næste sæson tørner ud for en endnu unavngiven klub i Bundesligaen. Men vestjyderne har allerede afløseren klar i kulissen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Tvis gået på rov i GOG og har skrevet en tre-årig kontrakt med Søren Kildelund med virkning fra den kommende sæson.

Det 20-årige talent fik en sen start på sæsonen på grund af en kæbe-operation i sommer og har i efteråret måttet se kollegaen og konkurrenten på højre fløj, Mark Strandgaard, løbe med broderparten af spilletiden.

Se også: Første gang i syv år: GOG på førsteplads i håndboldligaen

Kasper Kildelund er U19-verdensmester anno 2013 og et pænt stort talent, der i forvejen har kontraktudløb i GOG til sommer. Alligevel er det noget af et skifte for knægten, der med det forpligtende efternavn nærmest er en indfødt del af klubhistorien.

Hans far og farbror var i årevis stamspillere i gult og såvel Søren som Niels Kildelund fik landskampe skrevet på bogen, mens mor og tante også knokler løs for klubben. Kasper Kildelunds moster var såmænd vikarierende holdleder, da kvindelandsholdet for nylig var i Skopje for at spille to testkampe mod Jan Pytlicks Vardar Skopje.

Se også: GOG vinder pokalgys og slider sig i Final-4

Svogeren er allerede røget af sted – Kevin Møller er i den grad landsholdsaktuel efter en god start på sæsonen i Flensburg Handewitt – og Kasper Kildelund har aldrig lagt skjul på, at drømmen engang er et ophold uden for landets grænser.

De næste tre sæsoner må den rapfodede fløj så taget dét afsæt i Holstebro og omegn.

0 kommentarer
Vis kommentarer