Grusomt angreb mod landsholdet: - Det er frygteligt

I kølvandet på de voldsomme SoMe-trusler, der er landet i flere private indbakker i EM-lejren, fordømmer landsholdsspillerne den hadefulde tone. Og så kommer Mathias Gidsel med en klar opfordring

Henrik Møllgard (tv.) får en sludder med Mikkel Hansen. Landsholdet har desværre måttet tale om andet end håndbold det sidste døgn. Foto: Jens Dresling
Henrik Møllgard (tv.) får en sludder med Mikkel Hansen. Landsholdet har desværre måttet tale om andet end håndbold det sidste døgn. Foto: Jens Dresling
Følg Håndbold

BUDAPEST (Ekstra Bladet): Et enkelt nederlag. Mere skulle der åbenbart ikke til, før landsholdet blev offer for en byge af trusler på de sociale medier.

Frankrig tilførte onsdag aften Nikolaj Jacobsens tropper det første tab i turneringen, og så brød helvede ellers løs i flere af de private indbakker rundt om i den danske EM-lejr.

Hadefulde beskeder samt trusler, hvoraf nogle sågar var på livet, poppede op som notifikationer, og pludselig gik snakken ikke kun om udsigten til semifinale og mødet med Spanien, da landsholdet stillede op til interview før torsdagens træning.

- Det er da enormt trist, og det er ærgerligt, at vi skal derud. Og det er ærgerligt, at tonen generelt er sådan på de sociale medier. Det er jo ikke første gang, vi hører om sådan en tone. Jeg kan jo kun opfordre folk til at huske på, at vi også bare er mennesker, siger Mathias Gidsel.

Mathias Gidel blev sparet i opgøret mod Frankrig. Her ses han få råd fra Nikolaj Jacobsen. Foto: Lars Poulsen
Mathias Gidel blev sparet i opgøret mod Frankrig. Her ses han få råd fra Nikolaj Jacobsen. Foto: Lars Poulsen
 

Afviser spekulationer
Den danske stjerne blev sparet i dysten mod Frankrig, og er - så vidt han ved - også selv gået fri for angreb i indbakken.

Landsholdskometen begriber ikke, hvis nogen kan være i tvivl om, at de danske spillere gav alt, hvad de havde, for at sikre sejren onsdag aften.

- Og så kan jeg afvise alt, hvad der skulle være af spekulationer, om vi ville have nogle af de forskellige hold videre. Vi spillede for at vinde, og det synes jeg egentlig også, at man ret klart kunne se. Det gik bare ikke vores vej i de sidste ti minutter, fortæller den 22-årige profil.

Danmarks nederlag kostede Island muligheden for at kæmpe om medaljer. Men der er ikke en finger at sætte på den danske indsats, mener Ekstra Bladets sportskommentator, Jan Jensen, som her fælder dom over onsdagens drama.

Fælles snak
Holdkammeraten Henrik Møllgaard tog selv del i nederlaget, men har udelukkende bemærket de sørgelige beskeder hos flere af sine medspillere og på landsholdets egen SoMe-profil.

Forsvarsstyrmanden påpeger, at man også i denne sammenhæng kan stå sammen som hold, og den rutinerede landsholdsspiller sætter pris på, at flokken har haft mulighed for at italesætte grusomhederne.

- Det er frygteligt. Jeg er glad for, at vi har kunnet lufte lidt af det sammen. At det tager det værste af det. Men jeg skal ikke kunne sige, om der er nogen, der rent faktisk har siddet og taget det lidt for tæt, siger Møllgaard.

Henrik Møllgaard får et hvil på bænken under kampen mod Frankrig, hvor Danmark var foran i mere end 58 minutter af dysten. Desværre timede Frankrig sin føring bedst. Foto: Jens Dresling
Henrik Møllgaard får et hvil på bænken under kampen mod Frankrig, hvor Danmark var foran i mere end 58 minutter af dysten. Desværre timede Frankrig sin føring bedst. Foto: Jens Dresling
 

Muligt efterspil
Aalborg-spilleren ikke klar over, om alle i truppen er i stand til at tackle modbydelighederne lige godt på egen hånd, og han forstår godt, hvis det kan sætte sig fast i hovederne på nogle af landsholdskollegerne.

- Det kan godt være, at vi kan sidde i en samlet flok og grine en lille smule af det, men jeg skal ikke kunne sige, om vi har nogen, der har taget det lidt hårdere ind. For der er nogle ret hårde imellem. Når man sidder i en stille stund på værelset og bliver bekendt med, at man skal dø, eller at nogen håber, din familie kommer galt afsted, siger Møllgaard.

Landsholdets presseansvarlige, Frederik G. Schmidt, oplyser over for Ekstra Bladet, at hver enkelt af de forurettede i EM-lejren må vurdere, hvorvidt kommentarerne på de sociale medier skal føre til en eventuel politianmeldelse.

Såfremt en eller flere vælger at gå denne vej, vil Dansk Håndbold Forbund gerne hjælpe til i processen.

- Det må være op til de enkelte spillere. Jeg ved, at langt de fleste har valgt at blokere og ikke gøre mere ved det i første omgang. Og hvis der er nogle, som har lyst til at politianmelde det, skal jeg være den første til at assistere dem og gøre det, siger Schmidt.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind