Gudmundur: Min ’fyring’ var ubehagelig

Landstræneren er lettet, glad og stolt – og erkender, han har været under pres. Nu er han klar til sit sjette OL

Interview med både træner Gudmundur Gudmundsson og spiller Hans Lindberg efter kampen mod Bahrain. Se med her

HERNING (Ekstra Bladet): - Jeg er selvfølgelig meget lettet, glad og stolt. Vi har gjort det godt i denne weekend, selv om vi ikke har spillet godt i alle kampe. Kampen mod Kroatien var nøglen, og vi spillede fantastisk i det opgør, siger Gudmundur Gudmundsson.

- Kampen i aften var som forventet. Meget svær. Det er et meget ubehageligt hold at møde, fordi de spiller helt anderledes end andre, de har farlige skytter, som vi længe stod for fladt på.

Men I fører med syv…

- Ja, og så brænder vi, laver tekniske fejl og scorer ikke i ti minutter. Det var ikke godt nok. Jeg er bare glad for, det er overstået.

Artiklen fortsætter under videoen

Interview med træner Gudmundur Gudmundsson efter kampen mod Bahrain. (Video: Ritzau)

Hvad skete der inden kampen. Vi fik at vide, du ville starte med Mads Mensah og Michael Damgaard?

- Det var en overvejelse, men jeg ombestemte mig. Jeg ville give spillerne det signal, at vi starter med dem, der har været de første syv lige nu.

Se også: Bomber dumper: Så svage var Danmark i trist OL-kval

Du skiftede mening?

- Ja, det var et signal om, at vi ikke undervurderede Bahrain, så jeg skiftede mening.

Har du været bange for at miste dit job?

- Nej, jeg er ikke bange, jeg er ikke bange. Jeg giver bare alt, jeg har og arbejder så professionelt som muligt hele tiden. Jeg koncentrerede mig bare om holdet og om at gøre mit arbejde så godt, jeg kunne.

Ville du selv have overvejet at gå, hvis det kiksede?

- Det vil jeg overhovedet ikke snakke om, siger Gudmundur Gudmunsson.

Mads Mensah var et lyspunkt på det danske landshold, der leverede en svag indsats mod Bahrain. Foto: Lars Poulsen Jan Jensen - 10. apr. 2016 - kl. 23:09 En pinefuld vej til Rio

Han har undervejs noteret, at Ekstra Bladet havde en historie, hvor spørgsmålet blev stillet:

’Bliver han fyret lørdag kl. 22?’

- Jeg synes bare ikke, det var den bedste timing at snakke om, at jeg skulle fyres. Det var den største nyhed i Island at jeg skulle fyres kl. 22 lørdag. Det var den mest læste nyhed på Morgunbladid fredag, lørdag og også søndag, så det var jo ikke det bedste for mig personligt, men jeg har alligevel fokuseret utroligt godt på vores opgave her.

- Men det var ubehageligt. Efter min mening skal vi stå sammen om holdet, indtil vi har fået svar på, hvordan det gik. Vi må virkelig stå sammen og hjælpe spillerne, holdet og mig, og hvis det så ikke lykkes, kan vi tage snakken bagefter.

Se også: Danmark dinglede til OL efter store miniput-problemer

Men føler du så ikke, at du og holdet har overvundet en stor hurdle nu?

- Jo, selvfølgelig. Man kan sige det sådan, at det er utroligt hårdt at kvalificere sig til OL, det er det! Nu kan man se, at Spanien er ude, og Norge har altså et meget godt hold. Man kan ikke sige, at vi skulle kvalificere os bare fordi, vi spiller på hjemmebane. Det hjælper lidt – men gør ikke alt, siger Gudmundur Gudmundsson.

- Vi kan være meget stolte. Nu er det mit fjerde OL i træk som træner, jeg har haft Island til de forrige tre olympiske lege, og jeg har selv som spiller deltaget to gange. Jeg glæder mig meget. Det er fantastisk, og vi glæder os alle.

Spillerne kan roligt se frem til en hård somme. De får ferie inden fire ugers samling i starten af juli, men det bliver ikke ren badebold – spillerne får træningsprogrammer med.

- Der skal arbejdes meget, meget hårdt, siger Gudmundur Gudmundsson, der efter alt at dømme samler spillerne i Aarhus.

Interview med Hans Lindberg: Bahrain var undervurderet fra start. (Video: Ritzau)

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere