GULD-rusen: - På højde med EM i '92

Rådhuspladsen var sort - eller nærmere rød og hvid - af mennesker, da verdensmestrene i håndbold blev fejret

Se hele hyldesten af de danske håndboldherrer i videoen. Video: Morten Ildal

Guld-rusen var på sit højeste, da hele Danmarks håndboldlandshold blev fejret på Københavns Rådhusplads mandag.

Omkring 10.000 danskere trodsede januarkulden for at se håndboldherrene på balkonenen.

Flere ankom til pladsen med et Dannebrog i den ene hånd og en fransk hotdog i den anden - måske med tanken om, at det ikke er længere tid siden end fredag, det danske landshold åd franskmændene med 38-30 og sikrede sig en plads i finalen mod Norge.

En finale, træneren Nikolaj Jacobsens tropper vandt med stor overbevisning med 31-22 i Boxen, Herning.

Vores fælles guld
Luften var fuld af fællessang, konfetti og viftende flag fra det øjeblik, guldvindernes bus ankom fra lufthavnen til Rådhuspladsen.

Igen og igen blev pokalen løftet foran de euforiske danskere, der i sejrsglæde hujede med hver gang, guldet nåede til vejrs.

'We are the champions', lød det over højtalerne. Og ja - Danmark er mestrene.

- De har jo gjort det før, sagde en ikke helt overbevist datter til sin far i folkemængden. Han måtte forklare, at jovist har Danmark vundet OL-guld, men med et verdensmesterskab bliver det nærmest ikke større.

Et stort øjeblik, der uden tvivl er den store fejring værd. Og der var da også flere blandt de skrigende fans, der strakte telefonen over hovedet for at forevige øjeblikket.

- Tænk hvis du har glemt det her om et år, sagde en ung mand til sin kammerat, der ikke selv havde fået mobilen op af lommen.

- Det gør jeg helt sikkert ikke, svarede han smilende.

Guldklumpen
Det spændte publikum sprængte i luften, da de danske spillere og holdet bag endelig viste sig på Rådhuspladsen balkon.

Holdet måtte ud i flere omgange for at blive hyldet, for balkonen var slet ikke stor nok til dem alle på én gang.

I fjerde runde på balkonen havde Mikkel Hansen taget sin egen søn af en guldklump med, han knugede ind til sig. Et fælles 'nåårh' lød blandt tilskuerne efterfulgt af et kæmpe bifald.

Tilskuerne kunne slet ikke få nok af de nye verdensmestre, og håndboldholdet kunne absolut heller ikke få nok af hoben af fans.

Da døren var ved at blive lukket på balkonen, efter holdet havde vist sig frem for femte gang, sneg træneren Nikolaj Jacobsen sig tilbage på balkonen for at få et sidste billede, inden menuen stod på rådhuspandekager.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fejret med champagne

Thorsten Schmidt og sønnerne Carl på 14 år og Mads på 10 år står klar med guldparykker til at tage imod guldvinderne. Foto: Tariq Mikkel Khan
Thorsten Schmidt og sønnerne Carl på 14 år og Mads på 10 år står klar med guldparykker til at tage imod guldvinderne. Foto: Tariq Mikkel Khan

Thorsten Schmidt, 47 år, arbejder som byggerådgiver og bor i Roskilde sammen med sine to børn
- Det er så stort, og de spillede virkelig igennem. Det var fedt, at alle spillerne kom på banen, så de også fik noget tv-tid, nu hvor vi var så langt foran. Men vi vidste nu godt, de ville vinde, så vi havde champagnen klar. Norge var jeg ikke bange for.

- Jeg var også her på Rådhuspladsen i '92, men det her er bestemt ikke lige så stort. Men det var også nemmere dengang. Det var en varm sommerdag, og i dag er det iskoldt.

Knytter os sammen

Digteren Asta Noomi Jørgensen har skrevet en hyldestsang til guldholdet, som hun har med skrevet på pap. Foto: Tariq Mikkel Khan
Digteren Asta Noomi Jørgensen har skrevet en hyldestsang til guldholdet, som hun har med skrevet på pap. Foto: Tariq Mikkel Khan

Asta Noomi Jørgensen, 85 år, digter og bor på Frederiksberg
- Det er så stort, og det her betyder så meget, at danskerne får noget positivt at samles om, der knytter os sammen på en helt anden måde. Man tør at sige dav til alle, man møder, og alle smiler og er glade. Det er som en skøn sommerdag i Tivoli.

- Det var som om, holdet tryllede mod Norge. Det var lige så godt, som da vi spillede mod Frankrig i fredags. Det skal fejres med taknemmelighed.

Helt særlig klasse

Lars Eliasen har væbnet sig med varmt tøj og har siddet klar siden klokken 13 for at få gode pladser. Foto: Tariq Mikkel Khan
Lars Eliasen har væbnet sig med varmt tøj og har siddet klar siden klokken 13 for at få gode pladser. Foto: Tariq Mikkel Khan

Lars Eliasen, 39 år, arbejder som nedriver og bor i Ballerup
- Det er jo nationalt, det her. Men det måler sig ikke med '92. De kom jo fra ingenting. Håndboldholdet er bare et bedre hold rent navnemæssigt.

- Rent kollektivt er det et mandskab i en helt særlig klasse, så det var ikke så overraskende, de vandt. De spillede fantastisk. Efter 11 minutter havde vi jo allerede slået Norge.

Norge tabte sutten

Anette (tv.) og den lille familie bestående af Hector på 12 år og Yasmina på 46 år står klar med flag og hovedbeklædninger i de danske farver. Foto: Tariq Mikkel Khan
Anette (tv.) og den lille familie bestående af Hector på 12 år og Yasmina på 46 år står klar med flag og hovedbeklædninger i de danske farver. Foto: Tariq Mikkel Khan

Annette Kolstrup, 65 år, pensioneret og bor i København
- Jeg glæder mig på deres vegne, det er så fantastisk. Det er nærmest samme sus som i '92.

- Det var så vildt, hvor professionelt, vi spillede. Det var som om, Norge tabte sutten fuldstændigt. Jeg havde slet ikke forventet det af de danske drenge. Så det blev da fejret med en gin og tonic og lidt vin til maden.

Måske er det sidste gang

Veninderne Tina (tv.) og Karina (th.) så ikke kampen sammen, men skrev sms'er med hinanden under hele kampen for at holde spændingen ud. Foto: Tariq Mikkel Khan
Veninderne Tina (tv.) og Karina (th.) så ikke kampen sammen, men skrev sms'er med hinanden under hele kampen for at holde spændingen ud. Foto: Tariq Mikkel Khan

Karina Larsen, 44 år, arbejder som pædagog og bor i Holbæk
- Det er på højde med EM i '92. De spillede for sindssygt. Måske er det sidste gang, vi får lov til at vinde verdensmesterskabet, så selvfølgelig skal vi stå her og hygge og mærke stemningen.

- Jeg så kampen i tv, men jeg var ikke ligefrem klinet til skærmen søndag aften. Jeg løb lidt nervøst rundt og røg 15 cigaretter.

Ligesom EM '92

Pia Andresen og Thomas Svendsen er inde forbi Rådhuspladsen hver gang, et vinderhold skal fejres. Sidst var det kvindefodboldlandsholdet. Foto: Tariq Mikkel Khan
Pia Andresen og Thomas Svendsen er inde forbi Rådhuspladsen hver gang, et vinderhold skal fejres. Sidst var det kvindefodboldlandsholdet. Foto: Tariq Mikkel Khan

Pia Andresen, 42 år, er i ressourceforløb og bor på Amager sammen med kæresten Thomas Svendsen på 36 år.
- Det er meget stort, og det her er en fest. Det er lige så stort som EM i '92. Thomas og jeg har næsten set alle kampene, og drengene i går spillede bedre end forventet.

- I starten var jeg nervøs for, om vi ville vinde. Norge kan godt være drilske rent teknisk. Og når de også nåede til finalen, måtte de være gode. Så det var nervepirrende, men det gik jo godt.

Danmarkshistorie

Nete Krøll var på Rådhuspladsen siden klokken 13 for at se håndboldherrene vinke på Rådhuspladsens balkon. Foto: Tariq Mikkel Khan
Nete Krøll var på Rådhuspladsen siden klokken 13 for at se håndboldherrene vinke på Rådhuspladsens balkon. Foto: Tariq Mikkel Khan

Nete Krøll, 51 år, forfatter og bor i Brøndby Strand
- At vi vinder guld er helt fantastisk. Det er noget af det største, der er sket i danmarkshistorien. Det kan sagtens måle sig med EM i '92

- Da jeg var en lille pige, spillede jeg selv håndbold i en klub ude i Brøndby Strand, så jeg er ked af, at jeg desværre ikke så kampen fra start af, fordi jeg sad inde på Hovedbiblioteket.

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere