Søndag og mandag fejrede de danske stjerner VM-triumfen.
Den skulle naturligvis have fuld gas. Det er jo ikke hvert år, at man kan blive verdensmestre.
For Danmark sker det trods alt 'kun' hvert andet år.
Spillerne var da også ude i byen i Stockholm få timer efter finalen. Mandag hyggede de sig så i København.
Men hverdagen venter allerede igen, og lørdag er der topkamp mellem Aalborg og GOG.
- Når man vinder VM, skal man give den en over nakken. Der har været et par træninger, så har der været lidt gin og tonic i krogene, så er det blevet svedt ud. De er i så god form, at det kan de godt klare.
- Man kan vende den om og sige, at jeg håber, at Pytlick drak mere end Møllgaard, siger Aalborg-direktør Jan Larsen med et stort grin til Ekstra Bladet.
- Så kan det være, at han er mest slukøret. Ej, de har hygget sig og har haft nogle fede dage sammen. Det er dem velundt.
Aalborg har de nykårede verdensmestre Mikkel Hansen, Henrik Møllgaard og Mads Hoxer i truppen, men GOG har Simon Pytlick og Lukas Jørgensen.
- Det er trods alt ikke ret mange mennesker, der bliver verdensmestre. For nogle af dem for tredje gang. Det skal sgu fejres! Og det har de selvfølgelig gjort.
Se billederne fra festen her - fotos af Kenneth Meyer:
Inden lørdagens kamp vil Aalborg hylde alle fem guldvindere.
- Vi kommer til at have en lille seance inden kampen og siger tillykke. To minutter efter går de i krig mod hinanden.
De to mandskaber ligger begge i toppen med 31 point. Kampen begynder klokken 16.10.
Det var på alle måder en overvældende dag for det danske håndboldlandshold. En debutant forstår nu, hvorfor de gamle holdkammerater ikke kunne beskrive følelsen af at stå på balkonen
Her kan du se, hvor meget Simon Pytlick kan komme til at tjene.