Annonce:
Annonce:

Håndbold-EM går fri

Håndbold-EM kan fortsætte, dog uden sponsorgæster, trods den delvise nedlukning af Herning, siger DHF-formand

Mia Rej og resten af spillerne ved EM kan skyde og tackle videre, selv om Herning er blandt de kommuner, som fredag delvist lukker ned. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mia Rej og resten af spillerne ved EM kan skyde og tackle videre, selv om Herning er blandt de kommuner, som fredag delvist lukker ned. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Håndbold

Fredag klokken 16 er Herning blandt de kommuner, som regeringen delvist lukker ned for at bremse den stigende coronasmitte i lande.

Det sker, få timer før de danske håndboldkvinder indleder mellemrunden ved EM i netop Herning, som helt op til slutrundens start var i fare for aflysning grundet coronarestriktionerne i Danmark.

I 11. time gav regeringen grønt lys til, at EM kunne afvikles under strikse coronasikkerhedsforanstaltninger.

Men hvad sker der nu med EM, når store dele af Herning lukker ned?

Europas håndboldfans kan, i hvert fald indtil videre, ånde lettet op. EM fortsætter, siger formand for Dansk Håndbold Forbund, Per Bertelsen.

- Vi kan sagtens fungere under det. Der er ikke så meget andet, end at gæsterne, vores sponsorer og de internationale sponsorer, ikke er i hallen fra nu og fremadrettet. Det er den eneste forskel. Dem, som skal arbejde, skal stadig arbejde, forklarer han.

Annonce:

Jesper Jensens mandskab og de øvrige nationer kan altså fortsætte med at leve i den røde coronaboble totalt isoleret fra omverdenen og jagte EM-succes.

Det glæder selvsagt Per Bertelsen, som dog ikke løber rundt med armene oppe over hovedet. Alt balancerer på et skrøbeligt fundament i disse tider.

- Jeg er glad for, vi er lykkedes med at gennemføre denne her turnering. I hvert fald indtil nu. Og det håber jeg også, vi får lov til i den sidste uge, siger han, men lægger heller ikke skjul på, at det kræver meget.

- Det har været hårdt fra vores side, fordi der er rigtigt mange nye ting, vi skal forholde os til.

- Men jeg synes, at vores folk, og dem, der er ramt af det, har taget det rigtig flot. De har gerne villet spille håndbold, og det har da heldigvis overskygget de andre ting.

Både for oplevelsen af EM og økonomien i at afholde slutrunden havde DHF selvsagt gerne set, at Jyske Bank Boxen var tætpakket med over 12.000 tilskuere til især Danmarks kampe.

Annonce:

Men situationen taget i betragtning er det ikke noget, der fylder hos DHF-formanden.

- Det er nu en gang, de betingelser vi lever under. Det vil jeg ikke gå og ærgre mig over, siger han.

Ifølge Per Bertelsen var der torsdag taget mere end 3700 coronatest ved EM, og kun tre af dem har været positive. Og alle tre - to serbiske spillere og en rumænsk spiller - blev taget ved deres ankomst i lufthavnen, hvorefter de røg i isolation.

- Efter den røde boble er gået i gang, har der ikke været nogen tilfælde. Lad os håbe, vi kan fortsætte den sidste uge på samme måde. Det er et fromt ønske, jeg har her op til jul i hvert fald, lyder det fra DHF-formanden.

Insisterer på kæmpe arrangement i corona-kommune

Griezmann har fået nok: Trækker stikket øjeblikkeligt

Økonomisk ekspert: Her famler Brøndby i blinde

Superligaen Indefra: AGF-boss sætter navn på sin afløser

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: