Håndbold-helt: Jeg kan blive fodboldtræner

Dagur Sigurdsson har fodboldfortid og føler godt, at han kan træne fodboldhold også

Dagur Sigurdsson her sammen med landsmanden Gudmundur Gudmundsson, men hvor Danmarks træner kun mestrer en sportsgren, så er tyskernes træner også skarp i fodbold, hvor han har været på U17-landsholdet (Foto: Lars Poulsen)
Dagur Sigurdsson her sammen med landsmanden Gudmundur Gudmundsson, men hvor Danmarks træner kun mestrer en sportsgren, så er tyskernes træner også skarp i fodbold, hvor han har været på U17-landsholdet (Foto: Lars Poulsen)

Den 42-årige islænding Dagur Sigurdsson er nationalhelt i Tyskland efter at have ført landets håndboldhold til en overraskende EM-titel.

Islændingen har fortid som fodboldspiller, hvor han var så god, at han var fremme og få syv U17-landskampe for Island, og nu spekulerer tyske medier i, om Sigurdsson også kunne være arbejde som fodboldtræner.

- Jeg har selv tænkt det, men jeg har måske ikke tænkt det helt til ende. Jeg tror godt, at jeg vil kunne det. Det er ene det hele, siger Sigurdsson til Bild.

- Selvfølgelig er taktikken anderledes, men at lede en gruppe er det nøjagtig det samme, siger Sigurdsson.

Dagur Sigurdsson spillede håndbold for LTV Wuppertal, Wakunaga Hiroshima og A1 Bregenz, mens det blev til 215 landskampe for Island, og han overvejede aldrig at satse på en fodboldkarriere i stedet.

- Nej, ikke rigtigt. Spillerne, der dengang var på mit niveau, har fået kontrakter i Norge eller i den næstbedste række i England, siger Sigurdsson, der dog gerne erkender, at man her også kan tjene gode penge.

- Ja, absolut. Mere end i håndbold..., siger Sigurdsson.

Dagur Sigurdsson føler sig klar til også at være fodboldtræner (Foto: Lars Poulsen)
Dagur Sigurdsson føler sig klar til også at være fodboldtræner (Foto: Lars Poulsen)

Se også: Boldsen tvivler: Er Gudmundur den rette?

Mere end 13 millioner tv-seere så med, da Tyskland vandt EM-finalen mod Spanien, og de kunne se islændingen synge med på den tyske nationalsang for første gang.

Han havde ved EM-turneringen i Polen turneringens yngste hold, og nu håber han på en ny æra.

- Det er meget tæt i verdenstoppen, men nu er vi aller øverst. Når man er europamester, så er man det bedste hold i Europa. Punktum, siger Sigurdsson.

Med EM-guldet er Tyskland allerede nu klar til sommerens OL.

Se også: Tysk EM-guld på vilje og gejst

Dagur Sigurdsson jublede over den tyske sejr, som for en stor del kom i hus på grund af det hårde program for danskerne. (Foto: Corbis/All Over Press) Håndbold EM 2016_flyttet - 27. jan. 2016 - kl. 21:31 Tysk landstræner: Ubegribelig planlægning kostede Danmark

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere