Håndbold-profil efter tv-drama: Vi flækkede af grin

- Vi havde snakket om det, og så skete det! Nu håber kammeraterne, at Casper U. Mortensen ikke skal på toilettet lige op til kampstart i aften…

Morten Olsen modtog prisen på vegne af Casper U. Mortensen, hvis sene ankomst til Boxen vel næsten skriger på en nominering til næste års pris... Foto: Claus Bonnerup
Morten Olsen modtog prisen på vegne af Casper U. Mortensen, hvis sene ankomst til Boxen vel næsten skriger på en nominering til næste års pris... Foto: Claus Bonnerup

AARHUS (Ekstra Bladet): - Nej, nej, nej – det ku’ vi ikke jo ikke vide, siger Morten Olsen, der måtte en uventet tur på scenen lørdag aften for at modtage Casper U. Mortensens pris for årets jubelscene.

Det, spillerne ikke kunne vide, var, at deres kammerat pludselig blev involveret i førstehjælp, da en mand besvimede på toilettet og slog hovedet i flisegulvet. Spillerne troede bare, Casper U. Mortensen havde glemt tid og sted!

- Vi sad ved bordet, og Casper sagde, han skulle på toilettet, haha, så det vidste vi godt. Der går så et par minutter, og så går de i gang med at varme op til at kåre årets jubelscene… Og så sidder vi jo bare og tænker, at HVIS Casper vinder den her, så er det F-A-N-T-A-S-T-I-S-K, hvis han ikke er her, fortæller Morten Olsen.

Han, Mikkel Hansen og alle de andre spillere var grådkvalte af grin, da Casper U. Mortensens navn blev råbt op – og fløjspilleren stadig ikke var kommet ind på sin plads i Boxen.

- Det er jo typisk Casper! Han er jo en type, der bare er lidt distræt engang imellem. Og så var han der bare ikke. Da han så vinder, flækker vi jo bare af grin. Det er jo det mest komiske, at manden vinder en pris – og så er han på toilettet!

- Vi håbede jo egentlig, at han kunne høre bifaldet, men han havde jo travlt med noget andet og langt mere alvorligt, fandt vi ud af. Det var godt, han kunne hjælpe en mand i nød.

- Også rart at vide, hvis der sker noget med en af jer på banen…

- Jaja, det er jo det. Så har vi Casper lige ved hånden. Han ved, hvad der skal gøres, siger Morten Olsen.

- Alt i alt så var det selvfølgelig en dramatisk forklaring – men samtidig en hylende morsom situation lige, da det skete, siger playmakeren.

Nu håber han og de andre i truppen, at Casper U. Mortensen ikke skal på potten lige op til kampstart kl. 20.15, når Danmark møder Island i den sidste testkamp inden VM.

Se også: Prisvinders toiletbesøg skabte latter: Nu fortæller han den dramatiske sandhed

Se også: Prisvinder var væk: Grunden var meget alvorlig

Se også: Håndbold-heltens TV-kæreste: Jeg grinede også ad ham

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere