Håndboldlandsholdet får to nye hovedsponsorer

Den ene bank afløser den anden på kvindelandsholdets trøjer. Sparekassen Kronjylland og Waoo er nye sponsorer

Sparekassen Kronjylland og Waoo er nye sponsorer for kvindelandsholdet. Foto: Lars Poulsen.
Sparekassen Kronjylland og Waoo er nye sponsorer for kvindelandsholdet. Foto: Lars Poulsen.

De danske kvinder på håndboldlandsholdet får fremover Sparekassen Kronjylland og internetleverandøren Waoo som hovedsponsorer.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

Frem til nu har kvindelandsholdet haft Arbejdernes Landsbank samt dør- og vinduesproducenten KPK som hovedsponsorer.

Mens Arbejdernes Landsbank nu trækker sig efter fem års samarbejde, så fortsætter KPK som buksesponsor for de danske håndboldkvinder.

Den nye aftale med Waoo gælder for de kommende to år. Det er ikke oplyst, hvor længe aftalen med Sparekassen Kronjylland løber.

I december nåede Klavs Bruun Jørgensens landshold frem til kvartfinalerne ved VM i Tyskland, hvor holdet blev slået af Sverige.

Stærk Wozniacki tromler over chanceløs modstander

Mikkel smidt på bænken: Derfor er det en fordel

Skadet landsholdsprofil tror på klarmelding til EM

Danske håndbolddarlings rystede: Veninden fik stjålet nøgenbillederne