Kort efter at have ført sit hold til en derby-sejr afgik kroatiske Zlatko Saračević ved døden.
Han blev 59 år.
Saračević var træner for kroatiske RK Podravka, der søndag slog RK Lokomotiva med 33-29.
Efter kampen holdt han pressemøde og talte om sejren.
Efterfølgende fik han det dårligt og målmandstræner Barbara Stančin måtte køre ham hjem, men på vej hjem måtte han ringe efter en ambulance, skriver det kroatiske medie Podvravski.
Læger prøvede at genoplivede ham i cirka 40 minutter, men hans liv stod ikke til at redde.
RK Podravka er i sorg over tabet af deres træner på deres hjemmeside.
'I dag førte han sit hold i endnu en vigtig kamp, de vandt for deres træner, der troede på dem uendeligt.'
'Han fulgte deres hvert skridt og gennemgik i næsten tre år alle sorger og glæder sammen med dem. Det her var det sidste kram med det hold, han elskede, og som han opnåede gode resultater med.'
'Han overlader den største smerte til sin smukke kone Cornelia, som var hans store støtte og styrke gennem hele livet. På vegne af hele Podravka Håndboldklub, alle ansatte og spillere, udtrykker vi vores oprigtige medfølelse med hans kone Cornelia, søn Noel og datter Anja samt andre sørgende familie og venner.'
'Vi vil huske ham som en stor mand, der gjorde meget for kroatisk håndbold, især for det store spor, han efterlod i Podravka Håndboldklub.'
Som aktiv håndboldspiller vandt Zlatko Saračević VM-guld i 1986 i Schweiz med Jugoslavien, mens det blev til OL-guld ti år senere - i 1996 - med Kroatien.
Han nåede desuden også at være assistenttræner for det kroatiske landshold.