Hævn over Danmark: - Vi har alle nøglerne

Franske medier taler om hævn over Danmark fra OL-finalen, mens Nikola Karabatic glæder sig over at møde de 'selvsikre og stærke' danskere nu

Danmark har stor succes ved denne VM-slutrunde, men nu vil Frankrig have hævn. Foto: Jens Dresling
Danmark har stor succes ved denne VM-slutrunde, men nu vil Frankrig have hævn. Foto: Jens Dresling

Fredag klokken 17.30 spiller Danmark VM-semifinale i håndbold mod Frankrig, og mens man i Danmark satser på at vinde verdensmesterskabet for allerførste gang, så har Frankrig vundet VM-guldet de seneste to gange.

Alligevel taler franske medier om fransk mulighed for revanche.

- I en nyindspilning af Rio-finalen ved de Olympiske Lege forsøger Frankrig at spille sig den tredje VM-finale i træk. Det vil være måden at hævne, at den historiske titel i august 2016 blev frataget dem, lyder det i avisen Le Parisien, der henviser til Danmarks OL-finalesejr mod Frankrig.

- Mikkel Hansens hold har styrket deres status som skræmmeholdet ved at være det eneste hold, der har vundet otte kampe i turneringen.

- Men Frankrig vil ikke være bange for at udnytte fordelen af, at danskerne for første gang spiller uden for hjemlandet, og dermed fratage dem en finale på hjemmebane, lyder det.

Og den franske legende Nikola Karabatic, der stadig spiller med på det franske hold, tror også på sejr mod danskerne, og han glæder sig over, at kampen spilles i Hamborg.

- Jeg foretrækker, at vi spiller mod Danmark i Tyskland i stedet for på deres hjemmebane, siger Karabatic til Ouest France Maville.

- Vi har set, at danskerne er meget stærke og selvsikre. De spillede meget godt i gruppespillet, og det er en meget vanskelig modstander, men vi har alle nøglerne til dem, siger Karabatic.

- Vi har holdet til at få dem til at tvivle og slå dem, lyder det.

Artiklen fortsætter under billederne

Mikkel Hansen og Henrik Toft Hansen havde godt fat i Nikola Karabatic i OL-finalen i 2016. Foto: Jens Dresling
Mikkel Hansen og Henrik Toft Hansen havde godt fat i Nikola Karabatic i OL-finalen i 2016. Foto: Jens Dresling

Henrik Toft har fat i Nikola Karabatic - her i bronzekampen ved EM sidste år, hvor Frankrig vandt. Foto: Lars Poulsen
Henrik Toft har fat i Nikola Karabatic - her i bronzekampen ved EM sidste år, hvor Frankrig vandt. Foto: Lars Poulsen
 

Han mener ikke, at man skal lægge for meget i franskmændenes nederlag mod Kroatien i den sidste kamp i mellemrunden.

- Vi vidste, at kroaterne spillede for deres liv for at komme med i den olympiske kvalifikationsturnering, men der for os ikke var noget på spil. Så det er altid meget at spille denne slags kampe, siger Karabatic, der kan se Tyskland og Norge mødes i fredagens sene semifinale.

Vinderne af fredagens VM-semifinaler spiller finale i Herning søndag klokken 17.30, mens taberne spiller bronzekamp klokken 14.30 også i Herning. Allerede nu kan du få de sidste fiduser til, hvem du skal skifte ind og ud før semifinalerne, hvis du spiller med i VM-manager på holdet.dk - få fiduser LIGE HER.

Se også: Danske spillere taler grimt om Norge: Nu frygter de aftalt spil

Det er ikke kun på banen, at Mikkel Hansen er topscorer. Også i forhold til løn scorer Hansen mere end landsholdskammeraterne. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Millionerne ruller på landsholdet: Her er VM-heltenes guld-lønninger

Nikolaj Jacobsen har ført Danmark frem til semifinalen på fredag i Hamborg. Foto: Jens Dresling Håndbold - 24. jan. 2019 - kl. 06:20 Nikolaj Jacobsen efter sejr: - Jeg forstår slet ikke jeres tankegang

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere