Han har aldrig set noget lignende

Nikolaj Jacobsen havde på ingen måde forudset, at Mathias Gidsel ville indtage landsholdet i det tempo, som tilfældet har været

Jan Jensen mener ikke, at han har set nogen spiller, der har haft en større entré på den internationale håndboldscene end Mathias Gidsel.

Jan Jensen sætter ord på Gidsel og hans entré på den internationale håndboldscene.
Følg Håndbold

BUDAPEST (Ekstra Bladet): Har man sagt guld, har man også sagt Gidsel.

Den 22-årige komets enorme værdi på landsholdet er i hvert fald uomtvistelig. Og det har den været lige siden slutrunde-debuten for et år siden ved VM i Egypten.

Dengang havde Mathias Gidsel bare spillet tre(!) landskampe, og GOG-stjernens succes er lige til at blive forpustet over.

Først var der gennembrudet og guldet i Kairo, hvor det egyptiske eventyr også kastede en tur på All Star-holdet af sig.

Godt seks måneder senere blev han OL-finalist i Tokyo og tog samtidig prisen som turneringens vigtigste spiller.

Nu har vidunderknægten så gang i et fænomenalt EM, hvor han allerede har scoret 35 gange på 37 forsøg – mens 33 målgivende afleveringer er kommet fra Gidsels hænder.

Og vi er ikke engang færdige med mellemrunden endnu …

Mathias Gidsel har været ustoppelig ved dette EM. Foto: Lars Poulsen
Mathias Gidsel har været ustoppelig ved dette EM. Foto: Lars Poulsen

Hyldes overalt
Rosen vælter ned over den kommende Bundesliga-spiller, der synes at være ustoppelig. Medier, eksperter, holdkammerater og landstræner Nikolaj Jacobsen er blæst bagover af backen, der holder et konstant højt niveau.

Frontfiguren for landsholdet mindes end ikke at have set et lignende internationalt gennembrud i sine mange år i håndboldverdenen.

- Nej, det tror jeg ikke. Han har gjort det godt. Det er der ingen tvivl om. Jeg synes også, at vi og hans medspillere har været gode til at sætte Mathias i scene. Han nyder også godt af Lauges pres, Mads’ krydsspil og Mikkels fantastiske afleveringer. Og så løser han jo nogle ting for os i vores kontrafase og noget mand-mand-spil, siger Jacobsen.

- Men nej. Jeg tror ikke, at vi havde forudset, at den her karriere ville stikke sådan af, i forhold til at han blev udtaget på et af de yderste mandater i januar 2021, og at han nu har den rolle, han har i dag. Det er jo fantastisk, at det også kan gå sådan en gang i mellem, fortæller landstræneren.

Mathias Gidsel har allerede noteret sig for 33 scoringer i turneringen. Og backen har kun brændt to gange. Foto: Lars Poulsen
Mathias Gidsel har allerede noteret sig for 33 scoringer i turneringen. Og backen har kun brændt to gange. Foto: Lars Poulsen
 

Afgørende betydning
Den danske boss er pragmatisk, når det gælder spørgsmålet, hvorvidt Gidsel er landsholdets vigtigste spiller.

Det er umuligt at svare på, påpeger Jacobsen, inden han alligevel vedkender, at backen er en altafgørende brik, hvis puslespillet skal gå op i den sidste ende.

- Alle er vigtige. Alle bidrager med hver deres ting. Men det er klart, at for at vi kan opnå det, vi gerne vil, kræver det selvfølgelig, at Mathias spiller på et højt niveau, siger landstræneren.

Han vælger formentlig at give landsholdsåbenbaringen et tiltrængt hvil i onsdagens sidste mellemrundekamp mod Frankrig.

Danmark er således allerede sikker på en plads i semifinalen, der afvikles fredag, hvor enten Spanien eller Sverige bliver modstanderen.

Kom helt tæt på Gidsel her, hvor han fortæller om den store nedtur, der ramte efter gennembruddet: Mareridt på mirakel-rejsen: Ødelagt af egen succes

Jan Pytlick giver dig her de fem EM-stjerner, du skal holde øje med til EM.

Mathias Gidsel er en af dem, Jan Pytlick peger på som en af EM's største stjerner. Hør i videoen her, hvem han ellers peger på.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+