Havde kun én kommentar: Mikkels klubkammerat kæmper med tragedien

Anføreren for det tyske håndboldlandshold Uwe Gensheimer spillede med i kampen mod Ungarn - selv om han for nylig har mistet sin far

Uwe Gensheimer kæmper mod sorgen og for Tyskland til VM. Foto: AP
Uwe Gensheimer kæmper mod sorgen og for Tyskland til VM. Foto: AP

Det var ikke en helt normal kamp for den tyske anfører Uwe Gensheimer, da han spillede VM-åbningskampen mod Ungarn fredag.

Kun fem dage inden kampen mistede den tyske stjernespiller pludselig sin 60-årige far og rejste med det samme fra træningslejren i Frankrig tilbage til Tyskland for at være sammen med sin familie, skriver det tyske medie Spiegel Online.

Det var af de årsager uvist, om han ville spille med under åbningskampen af VM. Men dagen før kampstart troppede fløjspilleren tappert op og hjalp Tyskland til en sejr ved at score hele 13 mål mod Ungarn.

- Min far ville have ønsket det sådan, siger Gensheimer til r-p online og har frabedt sig flere spørgsmål om situationen.

I løbet af den kommende uge vil Uwe Gensheimer rejse tilbage til Tyskland til sin fars begravelse. Der er ikke fastsat en dato endnu.

Artiklen fortsætter under billedet:

Uwe Gensheimer fostår at score mål. Her jubler han til OL i Rio i 2016. Foto: AP
Uwe Gensheimer fostår at score mål. Her jubler han til OL i Rio i 2016. Foto: AP

Støtte fra holdet
Hele det tyske landshold har givet udtryk for, at de vil støtte op omkring den sørgende spiller.

- Jeg har utrolig stor respekt for, hvad han har gjort i dag (Fredag, red.), sagde landsholdskammeraten Julius Kühn efter kampen.

Holdkammeraten siger også, at han under kampen fik gåsehud over det niveau, som Gensheimer spillede på. 

Opbakning fra holdkammeraterne og træneren har været der, og træner Dagur Sigurdsson kneb ifølge Spiegel også en tåre over den flotte præstation af Geinsheimer. Den islandske træner har ifølge tyske medier også sagt, at han håbede Gensheimer kunne koncentrere sig om turneringen, fordi Tyskland har brug for ham.

- Vi vil selvfølgelig forsøge at muntre ham op og bringe ham på andre tanker, siger hans tidligere bofælle og medspiller Patrick Groetzki til SPORT1

Mikkel Hansens holdkammerat
Uwe Gensheimer spiller til dagligt i den franske klub Paris St. Germai, sammen med Mikkel Hansen og Nikola Karabatic.

- Jeg har aldrig fortrudt skiftet, sagde Gensheimer til rp-online i 2016.

Tyskeren har spillet i Pariser-klubben siden sommeren 2016, hvor han skiftede fra den tyske klub Rhein-Neckar Löwen. Den 30-årige har lige taget hul på sin første sæson i Frankrig.

Det er derfor også et specielt VM for tyskeren, da han spiller på en slags hjemmebane i Paris, hvor han er flyttet til med sin kone Sandra og sønnen Matti.

I snart 12 år har han spillet for det tyske landshold.

Uwe Gensheimer med sin lille familie:

Frohe Weihnachten! Joyeux Noël! Merry Christmas!

Et billede slået op af Uwe Gensheimer (@uwegensheimer) den


Se også: Knækket profil bøjer sig: Mikkel banker mega-stjernen
Se også: Farcen fortsætter: Toft kan stadig blive smidt ud af VM
Se også: Lindberg om latterlig albue-sag: Syv spillere kan falde fra
Se også: Svarer svenskerne igen i Toft-balladen: Vis sportsmanship!

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere