HC Midtjylland kan ikke trække sig fra håndboldligaen

Håndboldklubben HC Midtjylland kan ikke trække sig fra 888 Ligaen, understreger Dansk Håndbold Forbund

HC Midtjylland skal spille sidste kamp mod Skjern Håndbold. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
HC Midtjylland skal spille sidste kamp mod Skjern Håndbold. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det er ikke muligt for den økonomisk truede håndboldklub HC Midtjylland at trække sig fra 888 Ligaen.

Det understreger Dansk Håndbold Forbund (DHF) med henvisning til ligareglementet på sin hjemmeside.

- Da HC Midtjylland har lånt en licens af Herning fH, har klubben ikke andre muligheder end at begære sig konkurs. Det betyder også, at HC Midtjylland ikke kan trække sig fra grund- eller slutspillet i 888 Ligaen, skriver forbundet.

HC Midtjylland har ikke vundet en kamp i herrernes bedste håndboldrække siden 13. december, og søndag tabte holdet med ti mål til bundproppen Tønder.

Fredag fortalte klubformand Thomas Hintze til Herning Folkeblad, at klubben overvejer at trække sig inden sidste kamp mod Skjern Håndbold 28. marts af hensyn til Tønder, der ligger sidst i ligaen med et point færre end HC Midtjylland.

- Hvis vi trækker os før den sidste kamp, så er det kun os, der rykker ned. Det skal jo ikke gå ud over andre hold, hvis vi lukker, sagde hovedinvestoren.

Over for TV2 Sport siger Thomas Hintze mandag, at klubben arbejder på en tredje løsningsmodel, der kan være til gavn for alle parter.

Den går ud på, at HC Midtjylland tages under rekonstruktionsbehandling, så klubben fratrækkes to point og dermed ender sidst i ligaen.

Juristerne i DHF er angiveligt i gang med at undersøge, om løsningsmodellen kan blive en realitet.

Desuden slår Hintze fast i interviewet med TV2 Sport, at han ved, at "det ender med en konkurs en af dagene".

Se også: Klubformand vil begære HC Midtjylland konkurs

Se også: Bo Spellerberg får karantæne efter vredesudbrud

Mikkel Hansen fra Paris og Peter Balling fra Holstebro ligger i hver sin ende af lønspektret Mikkel tjener ca. otte mio. kroner i den franske hovedstad, Peter Balling nøjes med en mio. kroner i Vestjylland. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Så meget tjener de danske EM-helte

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen