Helt til grin: 55-15 ved VM

Puerto Rico fik læst og påskrevet i VM-premieren i Spanien

Sheila Hiraldo kommer på tavlen i kampen mod Holland, så lidt er der da at juble over fredag aften for Puerto Rico. Foto: Manuel Lorenzo/EPA/Ritzau Scanpix
Sheila Hiraldo kommer på tavlen i kampen mod Holland, så lidt er der da at juble over fredag aften for Puerto Rico. Foto: Manuel Lorenzo/EPA/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Forvent ikke det store fra Puerto Rico ved VM i kvindehåndbold de næste par uger.

Ønationen fra det latinamerikanske er mest med for at få én på opleveren.

Og det fik de i premierekampen mod de hollandske verdensmestre fredag aften.

En solid snitter på 55-15 vandt Holland uden på nogen måde at kunne kalde det for andet end en træningskamp.

Pudsigt nok var det Puerto Rico, der kom først på tavlen, da de scorede på et straffekast efter to minutter. Men så var festen også slut. Holland kom på 7-1, inden Puerto Rico igen fik scoret. Også denne gang på straffekast.

Faktisk skulle der gå 22 minutter, før de fik scoret et mål i åbent spil.

22 minutter!

Pauseføringen var 23-6!

Ikke overraskende begyndte de orangefarvede verdensmestre at spare på kræfterne og profilerne, men det blev dog til et længeventet comeback for Estavana Polman fra Team Esbjerg. Hun har været væk i flere måneder med en skade.

Billedet var det samme de sidste 30 minutter: Puerto Rico hævede niveauet en anelse, mens hollænderne bare fortsatte med at banke bolde i kassen efter behag.

Undervejs i kampen præsterede Puerto Rico hele 39 tekniske fejl...

Sverige og Usbekistan udgør resten af gruppe D, hvorfra de tre bedste går videre til mellemrunden.

VM-slutrunden i håndbold er denne gang udvidet fra 24 til 32 hold, og med ved slutrunden er ud over Puerto Rico og Usbekistan også miniputter som Cameroun, Iran, Kasakhstan og Paraguay. Sidstnævnte åbnede VM med et nederlag på 17-40 til Japan...

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.