Helt tosset VM: Chile og Angola på vej videre

Slutprogrammet i den indledende gruppe ved VM i håndbold byder på spænding - sandsynligvis med solid sydamerikansk succes

Daniel Ayala fra Chile kan meget vel skulle spille mellemrunde i næste uge ved VM. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Daniel Ayala fra Chile kan meget vel skulle spille mellemrunde i næste uge ved VM. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danmark er videre allerede inden gruppefinalen mod Norge. Det er dejligt, og hurra for det. Denne artikel handler IKKE om det.

Derimod fokuserer den på de hold, der med næb og klør slås i sidste runde for at knibe sig videre. Og det er interessant. Vi tager den gruppe for gruppe.

Du kan se alle grupper og kampprogrammer nederst i artiklen.

Gruppe A:

Med Frankrig og Tyskland videre, slås Rusland, Brasilien og Serbien om den sidste plads.

Russerne møder Frankrig, mens Brasilien møder bundproppen Korea. Serbien skal op mod de tyske værter.

Det lugter langt væk af brasiliansk mellemrunde på bekostning af de etablerede europæiske mandskaber, hvilket er en stor overraskelse.

Ved pointlighed er Brasilien videre, da de har slået både Rusland og Serbien. Skulle det utrolige ske, at Rusland og Serbien ender på fem point, mens Brasilien ender på fire, kan det tilføjes, at de spillede uafgjort i indbyrdes kamp. Derfor vil det være målscoren, der sender russerne videre. De er inden sidste kamp 16 mål bedre end Serbien.

Gruppe B:

Kroatien og Spanien er videre og mødes i gruppefinalen.

Island og Makedonien er á point med islændingene på tredjepladsen via en bedre målscore.

De kan nøjes med uafgjort og kvalificere sig.

Gruppe C:

Tunesien er på fire point, mens Østrig og Chile er på to point. Østrigerne skal møde Tunesien, mens Chile møder svage Saudi-Arabien.

Tuneserne kan afgøre det hele ved at hente et point mod Østrig. Men vinder østrigerne den kamp – og Chile som ventet besejrer Saudi-Arabien, ja så ender de alle á point.

Østrig er dermed bedre end Tunesien. Chile slog Østrig med otte mål, mens Tunesien slog Chile med seks. Altså: Chile er på +2, Tunesien +6 (minus dem de taber med mod Østrig), Østrig på -8 (minus dem de slår Tunesien med). Østrig skal altså vinde over Tunesien med 10 mål for at komme på højde med Chile.

Gruppe D:

Sverige og Ungarn er videre og mødes i gruppefinalen. Men bag dem er der torden og lynild, for alle fire hold kan i teorien nappe tredjepladsen og mødes i to spændende kampe:

Egypten-Angola og Qatar-Argentina.

Egypten og Argentina har tre point – de andre har to.

Vinder Egypten og Argentina sine kampe, er Egypten videre, da de slog Argentina.

Spiller Egypten uafgjort med Angola, mens Qatar slår Argentina, så Egypten og Qatar ender á point, er Qatar videre efter sejr over Egypten tidligere.

Argentina er altså kun videre, hvis de vinder, og Egypten sætter point til.

Qatar er kun videre, hvis de slår Argentina, og Egypten ikke vinder over Angola.

Angola er kun videre, hvis de slår Egypten, og Qatar slår Argentina.

Foreløbige indbyrdes kampe

Angola slog Qatar med 1 mål

Qatar slog Egypten med 5 mål

Egypten slog Argentina med 2 mål

Argentina slog Angola med 7 mål

Se også: Udskiftning på vej: Her er Nikolajs plan

Se også: Storspillende Landin: Jeg vil hidse folk op

Se også: Norges kaptajn siger det: Danmark er guld-favorit!

Se også: Officielt: Fransk verdensstjerne tjekker ind ved VM

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere