Her er den danske EM-trup

Det er kun den ene af de to Toft-brødre, som er blevet klar til EM i Sverige

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Landstræneren for håndboldherrerne, Nikolaj Jacobsen, udtog mandag sin trup til den kommende EM-slutrunde i januar.

I den er den ofte skadesplagede forsvarsgeneral René Toft Hansen med, mens hans bror Henrik Toft Hansen til gengæld ikke er blevet helt klar efter en hjernerystelse.

Der kommer 18 spillere med til EM, hvoraf to spillere bliver reserver. I første omgang er der dog 19 mand i truppen, som kommer til at deltage i to testkampe i begyndelsen af januar mod Norge og Frankrig.

På pressemødet i Vejle, hvor Nikolaj Jacobsen udtog holdet, sagde han om den skadede Henrik Toft Hansen:

- Henrik er desværre ikke så langt endnu. Der er fremgang med hans hjernerystelse, men ikke nok, lyder det fra landstræneren.

- Så må vi se, hvordan det udvikler sig, men i første omgang er han ikke i betragtning til EM.

René Toft Hansen blev skadet under VM-slutrunden i januar, hvor Danmark tog guld, men han har været en vigtig del af holdet i både OL-triumfen i 2016 og EM-triumfen i 2012.

Nu er den stærke forsvarsspiller klar igen, efter at have siddet ude i store dele af året.

- Det er glædeligt, at René er kommet tilbage. Han er 100 procent klar igen og har været det et stykke tid, ellers var han heller ikke kommet med, siger landstræneren.

EM-slutrunden spilles i Østrig, Norge og Sverige fra 9. til 26. januar, hvor Danmark skal spille både sine tre indledende gruppekampe samt tre eventuelle mellemrundekampe i Malmø.

Semifinaler og finale skal spilles i Stockholm.

Danmark er til EM havnet i gruppe E med Ungarn, Island og Rusland. De to bedste fra gruppen går videre til mellemrunden, hvor de parres med de to bedste hold fra henholdsvis gruppe D og F.

I de grupper findes hold som Frankrig, Norge og Sverige.

Danmark er forsvarende olympisk mester og verdensmester, så lykkes det at hjemføre EM-titlen, vil Danmark have alle de tre store titler under bæltet på samme tid.

I 2008 og 2012 vandt Danmark EM-guld.

Målvogter

Niklas Landin (THW Kiel)

Jannick Green (SC Magdeburg

Bagspillere

Niclas Kirkeløkke (Rhein-Neckar Löwen)

Mikkel Hansen (PSG Paris)

Henrik Møllgaard (Aalborg Håndbold)

Mads Mensah (Rhein-Neckar Löwen)

Rasmus Lauge (Vészprem KC)

Morten Olsen (TSV Hannover-Burgdorf)

Jacob Holm (Füchse Berlin)

Michael Damgaard (SC Magdeburg)

Lasse Andersson (FC Barcelona)

Nikolaj Øris (Bjerringbro-Silkeborg)

Fløjspillere

Magnus Landin (THW Kiel)

Magnus Bramming (TTH Holstebro)

Lasse Svan (Flensburg-Handewitt)

Hans Lindberg (Füchse Berlin)

Stregspillere

René Toft Hansen (S.L. Benfica)

Magnus Saugstrup (Aalborg Håndbold)

Anders Zachariassen (Flensburg-Handewitt)

36 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere