Her er ingen selvfedme

Forsvaret skaber fundamentet for et stort dansk VM - spillerne glæder sig til at det nu bliver alvor, siger landstræneren

Følg Håndbold

Sulten er stor på det danske landshold. Efter de to lette kampe mod Tunesien og Congo, venter en modstander af en lidt større kaliber i form af Sydkorea, når der fløjtes op til gruppefinale mandag aften i Granollers.

Vinder Danmark den kamp, går holdet videre til mellemrunden med de maksimale fire point. Et godt afsæt i jagten på en plads i kvartfinalerne.

Landstræner Jesper Jensen kan mærke, at hans spillere gerne vil i gang med mere jævnbyrdige kampe.

- Helhedsindtrykket er enormt positivt. Vores største udfordring er, at mange af vores spillere er lidt som løver i et bur.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Kathrine Heindahl anmelder hotellet, maden, hallen, vendinden og meget, meget mere:

- De vil gerne have flere minutter på banen. I de to første kampe har vi fordelt tiden, så alle kan være så friske som muligt hen mod kamp tre. Vi ved godt, at det bliver en hård turnering. Vi satser på, at vi skal spille mange kampe.

- Ser du Sydkorea som den største udfordring hidtil?

Helt sikkert. Det er et rigtig godt hold, og de har en god startsyver.

- Er der lidt usikkerhed om, hvor godt dit eget hold er?

- Det er der altid til en slutrunde. Vi er stadig et hold, der lægger rigtig meget på. Vi har meget potentiale, som vi tror på er ved at blive forløst. Men hvordan ser det ud, når vi møder de store hold. Det glæder vi os til at se. Den tro vi havde på tingene, inden vi tog af sted, er blevet bekræftet hernede, siger Jesper Jensen.

Især forsvaret har glædet landstræneren. Det er et område, der er brugt mange træningstimer på det seneste år, og det begynder at bære frugt.

Artiklen fortsætter under billedet... 

Line Haugsted er en helt central figur i det danske forsvar. Foto: Lars Poulsen.
Line Haugsted er en helt central figur i det danske forsvar. Foto: Lars Poulsen.
 

- Den intensitet vi dækker op med, den forudseenhed og den iver for hele tiden at lede efter de få procenter, der kan optimere, er slående. Spillerne er enormt bevidste om, at vi skal arbejde ekstremt hårdt hele tiden. Vi stræber efter perfektion. Det når vi aldrig, men vi går hele tiden og nørder i små ting. Selv i kampene mod Congo og Tunesien var der ikke nogen selvfedhed. Vi ser, hvad der er godt, og så arbejder vi videre mod kampen mod Sydkorea. Der er en fælles forståelse for, at vi skal holde snuden i sporet, siger landstræneren.

Han bakkes op af Mette Tranborg, som yder et stort stykke arbejde i forsvarets højreside.

- Det er så fedt at stå i vores forsvar. Der er en enormt stor ro, og folk er 100 procent klar over, hvad vi skal gøre i de enkelte situationer. Når der en gang imellem kommer et skud igennem, har vi bare to gode keepere inde bag ved. Det er sindssyg fedt at have den base.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mette Tranborg både giver og tager. Foto: Lars Poulsen.
Mette Tranborg både giver og tager. Foto: Lars Poulsen.
 

- Hvad er det der er sket med det forsvar?

Mest af alt er det kommunikation. Vi har i løbet af det sidste halvandet år fået snakket en hel masse igennem. Vi har kommunikeret, mens vi har været i situationerne. Men også efter træning og efter kampene. Vi retter småting til, og misforståelserne er blevet færre. Det har gjort, at der er meget mere afklarethed omkring, hvad vi vil.

- Det ser også ud som om I nyder at forsvare?

Det er fedt at dække op. Den måde vi står sammen på i forsvaret, giver følelsen af at være en del af et kollektiv. Hvis sidemanden gør det godt, så løfter det også en selv, siger Mette Tranborg.                          

I angrebet har landstræneren prøvet mange ting af i de to første kampe.

- Leder du efter den optimale opstilling, nu hvor Mia Rej er væk?

- Kigger vi tre-fire måneder tilbage, så konstaterede vi, at der var opstillinger, der var gode sammen, og andre som ikke var det. Men i den sidste uge vi havde op til VM, var der mange ting, der løsnede sig. Vi kan godt blande konstellationerne lidt. Når så Rej ryger ud, er vi nødt til at finde nye konstellationer og give dem lidt tid.

Artiklen fortsætter under billedet...

Simone Petersen er en af de spillere, der skal tage over efter Mia Rej. Foto: Lars Poulsen.
Simone Petersen er en af de spillere, der skal tage over efter Mia Rej. Foto: Lars Poulsen.
 

- Har du en startsyver klar til kampen mod Sydkorea?

- Ikke helt. Og jeg tror heller ikke, at vi kommer til at se den samme startsyver i alle kampe. Nu kigger vi lidt på Sydkorea. Hvad har de af styrker og svagheder, og så kigger vi på den næste kamp. Vi har mange forskellige våben, og dem skal vi være gode til at sætte i spil.

- Kampen mod Sydkorea er sindssygt vigtig. Det er de næste fire kampe. Der er kommet en tanke i nogen medier om, at Danmark bare skal i semifinalen. Men det bliver rigtig svært. Nu møder vi mange dygtige hold, som er nogenlunde på niveau med os selv. Det vi skal bevise, er, at vi forhåbentlig har gjort os bedre end dem de sidste 11 måneder. Men vi har ikke bevist det endnu, siger Jesper Jensen.

 

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.