Annonce:
Annonce:

Herning-Ikast sænker rivalen Viborg i tempofyldt gyser

Viborg HK var tæt på et comeback, men Herning-Ikast vandt 31-30 efter at have ført i det mest af opgøret

Simone Petersen og Herning-Ikast holdt fast i sejren i en tæt slutfase og slog rivalen Viborg HK. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Simone Petersen og Herning-Ikast holdt fast i sejren i en tæt slutfase og slog rivalen Viborg HK. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Håndbold

Herning-Ikast fik lørdag eftermiddag skovlen under Viborg HK i kvindernes håndboldliga.

Sidste sæsons bronzevinder vandt på hjemmebane 31-30 over sidste sæsons sølvvinder efter en gyserafslutning, hvor udeholdet var tæt på hente point efter at have været bagud i nærmest hele opgøret.

Herning-Ikast fik dermed sin anden sejr i sæsonen over lokalrivalen, der i sidste sæson trak det længste strå i DM-semifinalerne. Det var samtidigt holdets tiende sejr i træk inklusiv europæiske kampe.

Med sejren rykker Herning-Ikast op på andenpladsen med 29 point for 18 kampe. Viborg HK har 26 point for 17 kampe på fjerdepladsen. Indimellem ligger Team Esbjerg med 27 point for 17 kampe.

Odense Håndbold indtager en klar førsteplads med sine 32 point.

Annonce:

Holdene fulgtes nogenlunde ad i en tempofyldt første halvleg, men Herning-Ikast var skarpest i begge ender og gik til pause med en 15-13-føring.

Dels tog keeper Jessica Ryde godt fra, og dels var profiler som Simone Petersen og Cecilie Brandt en kende mere træfsikre end Kristina Jørgensen og holdkammeraterne.

Anden halvleg åbnede som et festfyrværkeri med masser af mål i begge ender, og hos udeholdet begyndte især landsholdsspillerne Kristina Jørgensen og Line Haugsted at træde i karakter for alvor.

Hjemmeholdet spredte sine offensive aktioner lidt mere ud på hele holdet, og det gav pote i sidste tredjedel af opgøret, hvor 24-23 blev udbygget til 27-23, hvilket var et nødvendig forspring i en hæsblæsende afslutning.

Herning-Ikast bragte sig foran 31-28 kort før tid, men Viborg HK lavede to hurtige mål og fik også chancen for at lave udligningen, da hjemmeholdet med under ti sekunder tilbage sendte et forsøg på stolpen.

Annonce:

Returbolden blev dog samlet op af en Herning-Ikast-spiller, og dermed blev det viborgensiske håb slukket.

Tidligere lørdag var bundholdet Randers HK tæt på at lave en stor overraskelse, men Nykøbing Falster Håndboldklub forvandlede 22-25 til slutresultatet 26-26 og afværgede et truende nederlag.

Aarhus United fik til gengæld en tiltrængt sejr og to point til bundstriden med sin 26-22-sejr over København Håndbold på hjemmebane.

Endelig levede midterholdet Silkeborg-Voel op til sin favoritværdighed med en sejr på 34-22 hos Skanderborg.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: