Det kan godt være, at Klavs Bruun Jørgensen mistede besindelsen og kaldte Daniel Svensson for 'bøsserøv', da Skjern onsdag besejrede Tvis Holstebro i DM-slutspillet.
Svensson er dog ikke homoseksuel, men havde til gengæld pådraget sig den kommende damelandstræners vrede, fordi han angiveligt smilede provokerende efter at have pådraget sig det røde kort.
Bøsserøvs-sagen: Disse tre ting gør man bare IKKE
Homoseksuel er til gengæld TIK Håndbolds træner Kevin Arildtoft Moer.
Og han ærgrer sig over, at det homofobiske skældsord tilsyneladende ikke får nogen konsekvens efter, at DHF's sportschef, Ulrik Wilbek, tidligere torsdag erklærede sagen for lukket.
- Som jeg kender de to, så har Ulrik ikke skældt ud. De har taget en snak om, hvordan man håndterer situationen - især i forhold til jer i medierne. Så de håndterer det med en vis berøringsangst. Men det ville være fantastisk, hvis DHF ville håndtere det politisk i stedet for at sidde på hænderne, siger han til Ekstra Bladet.
Kevin Arildtoft Moer peger på, at den aktuelle episode kunne bruges til at sætte fokus på, at homoseksuelle mænd har det svært i sportens verden.
Skamfuld Klavs Bruun råbte 'bøsserøv': Værst at skulle fortælle det til mine børn
- Det er meget svært at være bøsse på højeste niveau. Dem jeg kender til i håndbold og fodbold vil aldrig nogensinde stå frem så længe, de er aktive. Men vi er jo alle steder. Homoseksuelle dyrker jo ikke kun synkron-spring og kunstskøjteløb, siger Arildtoft Moer, der mener, at homoseksuelle stadig savner accept i vide kredse.
- Jeg kan jo ikke vide det med sikkerhed, at jeg har mistet nogle muligheder på grund af min seksualitet, men jeg har det kraftigt på fornemmelsen, lyder det fra Kevin Arildtoft Moer, der erkender, at nedsættende vendinger om homoseksuelle er en del af 'sportens sprog'.
- Jeg kan jo også selv finde på at tale om 'bøsseskud', hvis en af mine spillere er dårlig til træning, og spillerne kan da også finde på at drille mig. Men jeg synes, at Klavs sender et utrolig dårligt signal, fastslår TIK-træneren.
Wilbek freder sin landstræner efter 'bøsserøvs-angreb': 'Vi lukker sagen her'